Brøndby Kommune har siden 2010 haft et voksende befolkningstal, og fremskrivningerne peger på en fortsat vækst frem til 2045. Befolkningen er lidt yngre end i landet som helhed, og antallet af indvandrere i kommunen er fortsat stigende.
Boligområdet er præget af en stor almennyttig sektor og af ejerboliger, der er lidt billigere pr. m2 end i Region Hovedstaden som helhed.
Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Brøndby Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
Den 1. januar 2018 havde Brøndby Kommune en befolkning på 35.538 og dermed ca. 6 % flere end i 1971. Efter den stærke udbygning frem til slutningen af 1970’erne var udviklingen de næste årtier præget af en samlet tilbagegang i befolkningstallet. Først fra 2010 er udviklingen ændret til en stabil fremgang. Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2018 regner med en fortsat stigning til 41.739 i 2045.
I det seneste tiår er det især indvandring, der har bidraget til stigningen i befolkningstallet; fra 2008 til 2017 har den årlige nettoindvandring gennemsnitligt været 129 personer, med et maksimum på 282 i 2014.
De indenlandske flytninger har også bidraget positivt. Gennemsnitligt har nettotilflytningen (forskellen mellem til- og fraflyttede) fra 2008 til 2017 været 38 personer pr. år. I samme periode har kommunen samlet haft et lille fødselsoverskud. I gennemsnit har der været 377 nyfødte pr. år, mens der har været 366 dødsfald.
Den samlede fertilitet, der for et bestemt år viser, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2017 på 1.740 i kommunen og dermed lidt højere end i regionen (1.672).
De førstegangsfødende kvinder var i 2017 i gennemsnit 28,6 år og dermed yngre end i regionen (30,4 år) og i hele landet (29,2 år). Mænd i kommunen, der i 2017 blev fædre for første gang, havde en gennemsnitsalder på 31,1 år og var dermed lidt yngre end i regionen (32,3 år).
I 2018 udgjorde de 0‑14-årige 17,5 % af kommunens befolkning mod 16,6 % i landet som helhed.
Der forventes i kommunen en vækst i gruppen over 65 år fra 19,0 % i 2018 til 21,6 % i 2045, hvilket er mindre end den forventede andel på landsplan (24,8 %).
Kommunens egen befolkningsprognose fra 2018 rækker kun frem til 2028, hvor den kommer til næsten samme resultat som fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Kommunen henviser til, at den fortsatte tilflytning, der indgår i beregningerne, er realistisk pga. byudviklingsprojektet Kirkebjerg, hvor der planlægges ca. 1.500 nye boliger frem mod 2028.
Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 5 % af befolkningen i Brøndby Kommune. Andelen var i 2018 steget til 33,1 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som i landet som helhed (13,3 %).
Blandt landets kommuner havde Brøndby i 2018 den næsthøjeste andel af indvandrere og efterkommere og var kun overgået af Ishøj med 39,5 %. Med lidt lavere andele fulgte to andre af kommunerne på den københavnske vestegn: Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner med hhv. 28,6 % og 28,2 %.
I 2018 var antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen hhv. 7.412 og 4.334.
Af de 7.412 indvandrere havde de 1.548 oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande), og heraf var mere end en fjerdedel fra Polen, 16 % fra Rumænien, og 9 % fra Bulgarien. Blandt de 5.864 ikkevestlige indvandrere havde 28 % oprindelse i Tyrkiet, 16 % i Pakistan, og 8 % i Bosnien-Hercegovina.
Brøndby Strand-bebyggelsen. Især de 12 højhuse dominerer den ca. 2 km lange bebyggelse langs Strandesplanaden, der strækker sig fra vest mod øst gennem bydelen af samme navn.
Velfærdsstatens udbygning er afspejlet i Brøndby Kommunes boligmasse. Hele 82 % af boligerne er opført i perioden 1950‑79, og 64 % af kommunens boliger er almene. Dermed har kommunen landets højeste andel af almene boliger.
Den bedst kendte almene bebyggelse er Brøndby Strand Parkerne, som blev opført 1969‑73 med i alt ca. 2.800 lejemål fordelt på 12 16-etagers højhuse, 66 fireetagers blokke samt otte mindre terrassehuse. Byggeriet var del af en storstilet udviklingsplan for Køge Bugt-området, men mødte allerede fra begyndelsen problemer med udlejning pga. høje huslejeniveauer. Siden har en række byggetekniske problemer måttet udbedres, og der er konstateret så højt niveau af PCB i fem af højhusene, at det i 2018 blev besluttet at arbejde på en genhusning og efterfølgende nedrivning. Bebyggelsen har en stor andel beboere fra socialt og økonomisk udsatte befolkningsgrupper, men den var i 2018 ikke med på regeringens ghettoliste og heller ikke på den bredere liste over udsatte boligområder.
Etageboliger udgør 63 % af kommunens boligmasse, mens en femtedel er parcelhuse, og 15 % er række-/kædehuse.
Huspriserne i Brøndby Kommune har i mange år fulgt det regionale niveau, men siden 2012 er priserne steget mindre i kommunen. Den gennemsnitlige m2-pris i 2017 var 21.800 kr. i Brøndby Kommune mod 24.000 kr. i regionen. Landsgennemsnittet er dog kun 13.000 kr. pr. m2.
Læs mere om samfund og erhverv i Brøndby Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Befolkning og boliger
