Matriklen fra 1688 viser, at Vejen da havde ni bondegårde med ca. 25 gårdmænd (2‑4 brugere pr. gård). Dertil kom præstegården og ca. ti husmandsbrug. Som følge af landsbyens yderlige placering i sognet blev 16 ejendomme flyttet ud på marken ved udskiftningen i 1785. I første halvdel af 1800-tallet blev næsten al heden opdyrket, og der foregik samtidig en omfattende udstykning. Sognets befolkningstal voksede også kraftigt fra 296 i 1801 til 667 i 1850. En industriindberetning fra 1838 viser, at Vejen da havde mølle, garveri og tre teglbrænderier. På samme tid var der ca. 15 håndværkere, fordelt på ca. ti fag, hvad der var ret mange for en landsby i 1830’erne.
Anlæggelsen af Lunderskov-Esbjergbanen i 1874 satte endnu mere gang i byen, især efter ca. 1890, og i 1911 nåede Vejens befolkningstal op på 2.138. Den nye bebyggelse blev i høj grad koncentreret til området omkring stationen, ca. 1,5 km syd for den gamle bykerne, men i de første årtier af 1900-tallet voksede de to bydele sammen. Ifølge en tælling fra 1897 havde Vejen nu 100 håndværks- og industrivirksomheder, fordelt på 50 fagområder. Talmæssigt stod bygningshåndværkerne stærkest, efterfulgt af syersker, skræddere og skomagere, men af større betydning var tagpap- og cementtagsfabrikken, maskinfabrikken og jernstøberiet, ølbryggeriet, cikorietørreriet og -fabrikken, margarinefabrikken og andelsmejeriet. Johannes Lauridsen var initiativtager til både cikorieproduktion og margarinefabrik, og sidstnævnte, der blev drevet af aktieselskabet Alfa (etableret 1897), var længe en af byens vigtigste industrier. Lauridsen spillede også en central rolle for udviklingen af tagpapindustrien. Ganske vist var det ikke ham, der satte produktionen i gang i 1880’erne, men da aktiviteten havde været indstillet i nogle år, tog han i 1907 initiativ til et aktieselskab, Phønix, der satte arbejdet i gang på ny.
Også med hensyn til institutioner og foreninger var årtierne omkring år 1900 en stærk vækstperiode. Byen fik bl.a. nyt missionshus (1895), kirke (1896), to nye kommunale skoler (1891 og 1908), privat realskole (1900), teknisk skole (1907), husholdningsskole (1907), handelsskole (1910), teater (1911), bibliotek (1916) og alderdomshjem (1917). Blandt de vigtigste foreninger var håndværkerforeningen (1872), borgerforeningen (1898) og handelsstandsforeningen (1913). Desuden fik Vejen et kommunalt anlæg (1905‑06), apotek (1906) og flere hoteller.
Vejen fortsatte befolkningsvæksten efter 1920; i 1930 havde byen således 3.111 indbyggere og i 1960 4.582. Handels- og industrilivet blev videreudviklet i disse årtier, hvor byen bl.a. havde en stor trælasthandel, centrallager for FDB (fra 1963), flere møbelfabrikker og bogtrykkerier, barnevognsfabrik og plasticfabrik. A/S Phønix var dog langt den største virksomhed. Blandt de vigtigste institutionsbyggerier fra perioden 1920‑1970 kan nævnes kunstmuseet (opført 1923‑24 til Niels Hansen Jacobsens værker) samt Østerbyskolen (1964).
Efter 1970 skete der især en udvidelse af bebyggelsen i den sydvestlige del af byen, hvor der bl.a. blev opført gymnasium, idrætscenter og parcelhuskvarterer. Indvielsen af motorvejen i 1998 gav dog også anledning til industribyggeri i den nordlige udkant. I 2006 nåede Vejen op på 8.632 indbyggere.
