Faktaboks
- Kommune
- Slagelse Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 372225
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040402-50
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Gerdrup Gods
vildtbanepælen set fra nord
oversigt, set fra NØ
Original fredningstekst
Vildtbanepæl. Stenen måler 25 x 35 cm i tværmål, og er 192 cm høj. Gennem stenen fra ø til V er der ved jordøverfladen og i 119 cm's højde boret huller igennem stenen, hvori der er fastgjort jernankre. Toppen af stenen er knækket af. Behugningen, som vender mod N, er kun svagt aftegnet. Øverst ses det nederste af en krone, herunder: F5 AVS AVB 1762. N 17 Stenen er opstillet som ledstolpe i forlængelse af en mur.
Undersøgelseshistorie
- 1987
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanepæl. Stenen måler 25 x 35 cm i tværmål, og er 192 cm høj. Gennem stenen fra Ø til V er der ved jordoverfladen og i 119 cm's højde boret huller igennem stenen, hvori der er fastgjort jernankre. Toppen af stenen er knækket af. Behugningen, som vender mod N, er kun svagt aftegnet. Øverst ses det nederste af en krone, herunder: F5 AVS AVB 1762 N 17 Stenen er opstillet som ledstolpe i forlængelse af en mur.
- 1987
- Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1988
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 1999
- Anmeldelse fra privat - Sorø Amts Museum, Arkæologisk AfdelingNotat om vildtbanesten oprettet som museumssag: "Vildtbanestenen ved vejen skal for 10 år siden væreforæret til kammerherren på Gerdrup til Ulrik Holstein til hans 40 års fødselsdag og står nu tv. indenfor indkørslen til Holsteinsborg. 2 andre, der står vest for indkørslen til Gerdrup, synes ikke registreret."
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
