Faktaboks
- Kommune
- Ringsted Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 352429
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040214-54
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Hellekærgård
nærfoto af vildtbanesten
oversigt, set fra NØ
oversigt, set fra SØ
Original fredningstekst
Ejerlav: Hellekærgård. Vildtbanesten. Stenen er 1,25 m høj og vender mod vest. Stenen står i mark- skellet til nabogården "Oldengården" i Fjenneslev s.
Undersøgelseshistorie
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanesten. Stenen måler ca. 2 m. x 40 x 30 cm.. Aflang med et noget uregelmæssigt firkantet tværsnit. Målt forneden, smalner til opefter og afsluttes i ud- og indhugget krone, der vender mod V. Derunder indskrift, utydelig og svært at se p.g.a. tætte slåenbuske omkring stenen. Kan være således: F5/SA/WB/ ?. Andre 1/3 uden indskrift. Stenen står i Ø-siden af markskel med indskrift mod V i et svagt hældende landskab ned mod moseområde mod NNØ, ca. 900 m. til offentlig vej - ingen markveje i nærheden. Flere vildtbanesten i nærheden. Hvis skellet beskæres for slåen, en særlig landskabelig virkning. Telegrafpæle og tråde i samme skel (af ældre dato). ** Seværdighedsforklaring ** Udhugget vildtbanesten nær andre bl.a. i samme skelsystem.
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbaneafmærkning
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet er svært erkendeligt i lanskabet. Stenen står i et meget tæt buskads og er næsten umulig at få øje på. Pleje bør foretages ved fortidsmindet.
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
