Faktaboks
- Kommune
- Næstved Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 372428
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040505-24
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Hulebækshus (#1)
4298 oversigt placering. Set fra ØSØ.
4297 forside. Set fra SSV.
4296 inskription. Set fra SSV.
Original fredningstekst
Matr.: Vej nr. 1, umatr. Tingl.: Ikke tinglyst dekl. af 7 marts 1964. Vildtbanesten. Stenene er ca. 1,5 m høje. De har følgende indskrift under en indhugget krone: Nordre sten: F 5 // ANSK // AWB // 1762 // N 23 Søndre sten: F 5 // ANSK // AWB // 1762 // N 18 De to vildtbanesten er placeret på henholdsvis den nordre og søndre vejrabat på vejen Fuglebjerg-Reinstrup, hvor den- ne passerer Hulebækken.
Undersøgelseshistorie
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 vildtbanesten, 1,5 x 0,3 x 0,2 m. De er i nyere tid placeret umiddelbart udenfor autoværn, hvor den moderne vej føres over vandløb. Søndre sten rager indtil 1,6 m op over jorden. Den bærer følgende inskription : (se skitse). Foto : AFI 1981, 001 : 22. Nordre sten bærer inskriptionen : (se skitse). Den rager indtil 1,4 m op over jorden. Foto : AFI 1981, 001 : 23 + 24.
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbanesten N for vejen.
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
