Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372136
Sted- og lokalitetsnummer
040308-124
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2 dekl. tinglæst 18.9. 1962 kreds: 16. 2 vildtbanesten. Stenene er ca. 2 m høje. Under indhugget krone bærer de følgende indskrift: F 5 // ANS // AWB // 1762 // N 31 F 5 // ANS // AWB // 1762 // N 35 De er placerede ved indkørslen til Korsør skov.

Undersøgelseshistorie

1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 vildtbanesten, 2,1 x 0,4 x 0,3 m. Stenene står ved vejen, lidt NØ for skovfogedbolig, med indskrift mod N, begge opmalede med rødt. STENEN...N31 står Ø for vejen, den måler 2 x 0,4 x 0,35 m med indskrift på 1 bredside. Har været revnet / flækket 2 steder, cementeret igen. Indsat jernhængsel til tidligere vejbom (foto 6.23). STENEN...N35 står V for vejen, den måler 2,05 x 0,3 x 0,25 m. Den har også hængsler (foto 6.24). De findes ud til offentlig vej, ses ikke på længere afstand - må være sekundær placering. ** Seværdighedsforklaring ** 2 vildtbanesten (opmalede) ud til offentlig vej.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbanesten stående øst for vejen ind til skoven (N31).
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links