Vildtbaneafmærking set fra nord
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411290
Sted- og lokalitetsnummer
230101-308
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Art.nr. 1, Nørreskov (bd.I, bl.1.) VILDTBANESTEN. En vildtbanesten, højde ca. 90 cm, bredde forneden ca. 45 cm, foroven ca. 25 cm, bærende følgende indskrift: 1796 // PH.IH // CA.CP // samt Christian d. 7's kronede mono- gram. På stenens vestside er endvidere indhugget øverst: WB - og længere nede IC. Stenen er på målebordsblad 4112 (udg. 1949) angivet som mindesten. Stenen står på vejdæm- ningen øst for Helvedsgårds (Gl. Østerholms) voldsted i Nørreskoven ved vejbanens søndre side.

Undersøgelseshistorie

1955
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn vildtbanesten, højde ca. 90 cm, bredde forneden ca. 45 cm, foroven ca. 25 cm, stående på vejdæmningen øst for Helvedgårds (Gl. Østerholms) voldsted i Nørreskoven ved vejbanens søndre side, bærende følgende indskrift ud mod vejen: 1796 PH . IH CA . CP samt Christian VII's kronede monogram. På stenens vestside er endvidere indhugget øverst WB og længere nede IC.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHerunder stenkiste.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links