Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 342322
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030315-83
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Tersløsegård
stenen uden opmaling
oversigt, set fra NNØ
Original fredningstekst
Vildtbanesten, 1,2 x 0,25 x 0,23 m med indhugning SA-WB-1762-N 16. Beskadiget foroven. I stengærde ved gårdsplads.
Undersøgelseshistorie
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanesten, granit, 1,2 x 0,3 x 0,2 m. Del af vildtbanesten, mål ca. 1,2 m høj x 0,25 x 0,23 med indskrift på smalside : SA / WB / 1762 / N16. (Den øvre del afhugget/knækket, har sikkert haft krone som øvrige i området). Den står i stengærde med indskrift mod NØ - mod Tersløse- gårds gårdsplads ved hovedbygning, ca. 20 m SØ for 3423-21 (brønd). Den er sikkert sekundært anbragt. ** Seværdighedsforklaring ** Vildtbanesten-fragment nær andre kulturhistoriske minder (brønd - Tersløsegård).
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbaneafmærkning
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumStenen står i hjørnet af hækken i indkørslens sydlige side.
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
