Fodringe kan være svære at skelne fra armringe, medmindre det fremgår af deres placering i en grav, at de har siddet omkring anklen. I ældre bronzealder findes fodringene i kvindegrave, undertiden parvis og fortrinsvis i den senere del af perioden. De kan være fremstillet af en bronzestang, gerne dekoreret med stregmønstre, eller af et riflet bronzebånd. I yngre bronzealder, hvor brandgravskikken er enerådende, og hvor størsteparten af kvindesmykkerne stammer fra offerfund, er det meget vanskeligt at afgøre, om nogle af ringsmykkerne har været båret om foden. Det gælder dog sandsynligvis en særlig vulstformet type, som forekommer i slutningen af bronzealderen. Vulstringene er store hule bronzeringe, der i reglen har et liniemønster ved enderne som eneste dekoration.

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links