Huen har været en del af bronzealderens mandsdragt, og der er fundet flere mere eller mindre velbevarede eksemplarer i grave fra den ældre del af perioden, først og fremmest i egekisterne. Der findes to hovedtyper: en rund hue og en lidt højere cylindrisk, begge af uldstof. Den runde type er den fornemste, idet den er pyntet med såkaldt flossyning på ydersiden - en særdeles arbejdskrævende proces. Floslaget giver huen et pelsagtigt præg. I egekisten fra Skrydstrup, der indeholdt liget af en ung pige, fandtes resterne af en hue eller kyse med lange bindebånd, udført i den fletteteknik, der kaldes sprang.
