kultøkse

Artikelstart

Bronzealderens kultøkser er, som navnet antyder, bronzeøkser, der ikke har været anvendt som våben eller arbejdsredskaber, men udelukkende til religiøse formål. Økserne er da heller ikke fundet i grave, men kun som offerfund. På svenske helleristninger er der afbildet scener, hvor sådanne økser parvis bæres frem i procession, og de kaldes derfor også processionsøkser. I Danmark er der fundet ni massive bronzeøkser fra ældre bronzealder. I længden varierer de mellem 34 og 48 cm, og de tungeste af dem vejer over 7 kg. I 1970'erne og -80'erne fandtes fire store kultøkser, der udgør to næsten ens øksepar (Viby, Egebak); de øvrige kultøkser er derimod fundet enkeltvis. Alle økserne har en udsvajet æg og en halvkugle- eller kegleformet knop i nakkeenden. Skaftet har siddet i et rør, der går igennem øksen tæt på nakken. På nogle af stykkerne er dette skaftrør lukket foroven med en halvkugleformet knop. Med én undtagelse er alle økserne smukt dekoreret med spiral- eller liniemønstre. Ud over de massive kultøkser foreligger der et mere spinkelt øksepar, som er støbt i bronze hen over en kerne af ler (Brøndsted). Disse økser, hvoraf kun den ene er helt bevaret, er fra en senere del af ældre bronzealder end de massive kultøkser. Fra yngre bronzealder kendes kun én kultøkse, som formentlig er fundet et sted i Nordsjælland. Den er af massiv bronze, men noget mindre og af en anden form end økserne fra ældre bronzealder. At kultøkser af denne type spillede en rolle ved de religiøse ceremonier i yngre bronzealder, ved vi fra andre fund. To små mandsfigurer af bronze fra Grevensvænge holder således hver sin økse i hånden og bærer samtidig hornede hjelme, næsten magen til dem, der er fundet ved Viksø. Omtrent det samme sceneri er gengivet på en ragekniv fra Himmerland (Vestrup), hvor de to mænd med økser og hjelme sidder i en båd!

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links