Rav er hærdet harpiks fra Tertiærtidens fyrreskove. I bronzealderen var det efterspurgt overalt i Europa. Men det var kun i landene mod nord, ved Østersøen og Vesterhavet, at ravet forekom naturligt. Her blev det skyllet i land i store mængder på kysterne og indsamlet af den lokale befolkning. Man finder det undertiden gemt som små varelagre i bronzealderens huse eller nedgravet i lerkar sammen med bronzesmykker. I stenalderen havde man kun brugt ravet i de egne, hvor det forekom naturligt. Men i tiden omkring 2000 f.Kr., ved bronzealderens begyndelse, blev rav efterspurgt over det meste af Europa på samme måde som mange andre eksotiske materialer, guld, kobber, tin, jet, jade, bjergkrystal osv. Efterspørgslen hang sammen med de fremstående slægters ønske om at markere deres rigdom og høje sociale status. Man brugte det navnlig sammen med de fornemme gravgaver, man lagde i de dødes grave. Gennem tuskhandel, gavegivning og varebytte blev ravet spredt ud over store områder af Europa. Helt til Grækenland nåede de gyldne ravklumper. Ved naturvidenskabelige undersøgelser har man kunnet vise, at hovedparten af det rav, man kender fra Grækenland, stammer fra Østersøområderne. Det gælder også meget af bronzealder-ravet fra Italien og Balkanhalvøen. I fundene fra Danmarks bronzealder forekommer rav kun sjældent. Hvis man ser bort fra nogle få store fund af uforarbejdet rav, optræder ravet praktisk talt kun i form af små perler, ringe og uforarbejdede klumper, endda i et ret begrænset omfang. En sjælden gang kan man finde det gyldne materiale anvendt til indlægning på en bronzegenstand eller håndtag på en syl. Formentlig endte meget af det rav, der kunne samles op ved de danske kyster, hos høvdinge i Centraleuropa, som til gengæld lod bronzesager vandre nordpå. Men man ved ikke, hvorfor bronzealderfolkene herhjemme stort set undlod at benytte ravet til smykker m.v.

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links