Til mange af de lokaliteter, der er registreret i sognebeskrivelsen, er der knyttet folkesagn. De fleste af sagnene handler enten om skatte, der skal være gemt i gravhøjene, eller om højenes "beboere" (kæmper eller nisser), der undertiden giver sig til kende ved lys eller lyde. Andre høje har fået navn efter en konge, der ifølge sagnet skal være begravet her, f.eks. "Kong Umborts Høj". Desuden findes der et stort antal "troldesagn", typisk om sten, som troldene har kastet efter en kirke, og endelig er der sagn, der fortæller om historiske personers bedrifter, som oftest dronning Margrethe 1. En stor del af sagnene afspejler kampen mellem hedenskab og kristendom - og det er ikke altid kristendommen, der vinder! Folkesagnene blev optegnet i 1800-tallet, og det var dengang tydeligt, at antallet af sagn var større og indholdet af dem mere hedensk i de øde egne af landet.
