Stationsbyen Ørbæk opstod i landsbyen af samme navn. Ørbæk var først og fremmest et vejknudepunkt med veje til Nyborg, Odense, Svendborg, Ringe og Faaborg, og den havde primært funktion som oplandsby. Ørbæk blev koblet på jernbanenettet i 1897, hvor den fik station på Faaborg-Ringe-Nyborg-banen, og langsomt voksede stationsbydelen sammen med kirkebydelen omkring den middelalderlige Ørbæk Kirke. Som mange andre stationsbyer fik Ørbæk skole (1876), mejeri (1883), forsamlingshus (1903), missionshus (1906) og andelsfryseri. I 1906 åbnede et malteri. Omkring år 1900 opstod Ørbæk Marked som et marked for heste, køer, får mv.
I løbet af perioden 1920‑70 oplevede Ørbæk mere end en fordobling af befolkningstallet fra 406 indbyggere i 1921 til 950 i 1970. Bebyggelsen fik et stadig mere bymæssigt præg, og mange var beskæftiget ved handel, håndværk og industri. Der opstod en række fabrikker, fx flere møbelfabrikker, mineralvandsfabrik, fjerkræslagteri mv. Også den moderne forsyning kom til med elværk (1921) og vandværk (1933). Jernbaneforbindelsen blev nedlagt i 1962, og stationsbygningen blev herefter revet ned for at gøre plads til et nyt rådhus.
I perioden fra 1966 og frem til Strukturreformen i 2007 var Ørbæk administrativt center i den nye kommune af samme navn. Befolkningstallet lå i 2006 på 1.540. Befolkningsvæksten skyldtes især, at mange ældre fra det omgivende landdistrikt flyttede ind til Ørbæk. I 1980 genopstod Ørbæk Marked. Byen har flere større produktionsvirksomheder, og i 1996 genopstod det gamle malteri som Ørbæk Bryggeri.
