Agnethe Jørgensen
Faktaboks
- Født
- 17. maj 1918, Løvbjerggaard, Karlebo Sogn
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Billedhugger
- Virkested
- Danmark
Biografi
Agnethe Jørgensens tidlige figurstil er naturalistisk med en ornamental rytme i figurernes bevægelsesmønster. Hendes senere rejser til Italien og Grækenland har haft stor betydning for hendes videre udvikling. Især gjorde de arkaiske skulpturer med deres enkle, stærke former indtryk. I J.s værker fra midten af 1950erne forenkles de mere komplicerede, naturtro former. Der er eksempelvis en karakteristisk forskel på et naturalistisk kohoved fra 1952 og en hestefigur fra 1958, hvor formen er reduceret til helt enkle, rene linier. Hun har arbejdet en del for Bing & Grøndahl samt udført tegninger til sølvkorpus for E. Dragsted.
Genealogi
Jørgensen, Agnethe Alma, *1918, billedhugger. *17.5.1918 på Løvbjerggaard, Karlebo Sogn. Forældre: Dir. for Pensionsforsikringsanstalten Niels Rasmussen J. og Alma Kirstine Rasmussen (Thunbo). ~17.12.1943 i Kbh. med billedh., sølvsmed Søren Georg Jensen, *4.10.1917 smst., ?20.9.1982 smst., søn af billedh., sølvsmed Georg Arthur J. og Laura Julie Johanne Nielsen. Ægteskabet opl. 1946.
Uddannelse
I lære som ciselør hos sølvvarefabr. E. Dragsted 1935; svend 1939; Kunstakad. Kbh., billedhuggersk. (E. Utzon-Frank) 1940- 51.
Videre læsning
Læs videre om
- Ejler Bille
- Inger Marie Jørgensen
- Knud Erik Christensen
- Per Ulrich
- Sven Dalsgaard
- Søren Georg Jensen
Se alle artikler om billedkunst
Se alle kunstnerbiografier