Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29224
Sted- og lokalitetsnummer
030403-73
Anlæg
Bautasten, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Sømærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2922-4, 3, 6. Ejerl.: Ordrup og Kaarup. Fritstående bautasten, "Høje Sten". 1,4 m h., 1,5 m br. for- neden og indtil 0,75 m tyk.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Hælden af en Banke ved Skjellet til Nr. 8 af Ordrup staar en 4'9" h. Sten, med 2 Sideflader 1'9" tyk, flad paa Ø.siden, hvor den forneden er 4'5" br. hvælvet til den anden Side. Den skal være lige saa dybt i Jorden som over den. Man vil vide at den tjener eller har tjent som Sømærke. Sikkert er det, at Stenen er rejst med Menneskehaand.
1874
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Bautasten, "Høje Sten", 1,4 m. h., 1,5 m br. forneden og indtil 0,75 m. tyk.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående bautasten, 2,1 x 1,5 x 0,7 m, tæt ved naturlig ? bakketop. Udstykning af sommerhuse ca. 35 meter øst for stenen. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende ca. 50 meter fra offentlig vej, der går ud til Ordrup Næs. Bør skiltes ved vejen, hvorfra stenen har en monumental virkning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links