Bellinge var oprindelig en landsby med kirke fra middelalderen. Den blev udskiftet i 1797, og midt i 1800-tallet levede næsten alle af landbrug. Landeveje fra Odense til Assens og Faaborg gik gennem Bellinge Sogn. Der var egen kirke og skole, men kommunalt og kirkeligt fællesskab med nabolandsbyen Brændekilde, hvor præsten boede. Indbyggertallet svingede kun lidt. Nye tider blev indvarslet med oprettelsen af de første to gartnerier i 1880’erne, andelsmejeri i 1887, brugsforening i 1891 og forsamlingshus i 1907. Da jernbanen Odense-Nørre Broby-Faaborg åbnede i 1906, blev Bellinge Station anlagt ca. 1,5 km sydøst for kirken.
Infrastrukturen forbedredes i mellemkrigsårene, og nærheden til Odense gav gode vækstbetingelser for gartnerierne. Frem til omkring 1960 anlagdes mange nye gartnerier, heriblandt nogle af dem, der nu er blandt Danmarks største. Jernbanen lukkede dog i 1954. Befolkningstallet voksede, og da der kom gang i udstykningerne til parcelhuse, ændredes Bellinge grundlæggende. I tiåret 1960‑70 steg befolkningstallet fra 359 til 2.445, idet mange valgte at bo i forstaden, selv om de arbejdede i Odense, og landbruget mistede hurtigt sin position som den primære indtægtskilde. En centralskole, Rasmus Rask-Skolen, blev indviet i 1962.
I 1970 blev Bellinge trods sognerådets modstand en del af Odense Kommune. Udviklingen til boligby for Odense fortsatte med nye parcelhuskvarterer, og indbyggertallet voksede til 4.291 i 1992, hvorefter det stabiliseredes; i 2006 lå det på 4.176. Centralskolen måtte suppleres med en ny skole i 1978, der dog lukkede igen i 1992. Der var relativt få lejeboliger i byen, som erhvervsmæssigt var præget af færre, men større gartnerier end tidligere – og i øvrigt mange mindre virksomheder inden for håndværk og service. Assensvej førtes i 1986 uden om bymidten.
