Birkelse ligger på Kammerherrensvej 62 i Jammerbugt Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet.

Bygningshistorie

På Birkelse er en hvælvet kælder, der menes af stamme fra 1300-tallet, medens den nuværende hovedbygning stammer fra 1550erne. Den har dog sit nuværende udseende efter en ombygning i 1820erne som skyldtes en brand i 1819. I denne forbindelse blev husets orientering vendt om, således at den tidligere gårdside blev haveside. Ligeledes blev hovedbygningen forlænget med tre fag i to etager i begge ender. Derved fremkom en sjældent set varieret vinduessætning, og et tomrum på to alens højde mellem stueetage og loftrummet.De to bindingsværkslænger er renoveret omkring årtusindskiftet. Avlsbygningerne stammer fra 1860erne, bortset fra den nordøstlige længe som er opført i 1977 efter en brand.

Birkelse Gods har været i Skeel-slægtens eje siden 1656.

Beskrivelse

På en landtunge i Vendsyssel, dannet af Ryå, nord for Limfjorden og vest for Aabybro, ligger Birkelse.

Birkelse består af en grundmuret hovedbygning i to stokværk med en enetages bindingsværkslænge vinkelret placeret på hver side. Hertil kommer yderligere otte udlænger, som tilsammen danner et langstrakt gårdrum, der åbner sig som en tragt mod øst. Adgang til anlægget sker via en portåbning gennem den østre længe, som afslutter anlægget mod øst. Udlængerne er alle grundmurede og gulkalkede. Hovedbygningen og de fem følgende udlænger har heltag belagt med røde tegl, og de resterende udlænger har heltage af bølgeeternit.

Den hvidkalkede hovedbygning er på 13 fag, hvoraf de syv midterste er i ét stokværk, og de tre yderste fag i hver ende er i to stokværk. Tag- og gesimshøjde er ens. Overgangen herimellem formidles af liséner. Centralt på facaden er et indgangsparti bestående af en granittrappe med grafitsort jerngelænder, en tofløjet dør med glas samt liséner med en fordakning. Murværket afsluttes foroven af en muret gesims og forneden af en sortmalet sokkel. Tagfladen er ubrudt, har fem skorstene i rygningen og er udført med halvvalm. Vinduerne er korspostvinduer i midterdelen og torammede i siderne og på gavlene. Kældervinduerne er småtsprossede jernvinduer. På havesiden er en havedør med stensat terrasse og trappe. Adgangen til hovedbygningen sker fra gårdsiden via tofløjede fyldingsdøre i en lav mellembygning mellem hovedbygning og bindingsværkslænge.

Interiøret er præget af forskellen mellem den enetages midtersektion og de toetagers sidefløje. I den sydlige ende er en hall med trappe, den anden ende rummer værelser og køkken. Midtersektionen rummer stuer en suite og en spisesal, samt et rum der oprindeligt har været entre, men i dag fungerer som dagligstue/kontor. Interiørerne udgøres af ældre plankegulve, panelvægge, lambrequiner, nyere og ældre pejse, en støbejernsovn og adskillige barokke døre, beslag og gerichter. Der er på tagetagen indrettet en række værelser og et badeværelse. Der er kælder under midterfløjen.

Over den midterste stueetage er under loftet et hulrum på godt en meters højde, som følge af, at sidefløjene er i to etager.De to bindingsværkslænger har sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Begge længer har tofløjede fyldingsdøre, der nås via granitsatte trapper. Vinduerne er torammede og opsprossede. Tagfladerne er ubrudte og udført med halvvalm. I rygningen sidder tre skorstene på hver af længerne.

Den ene bindingsværkslænge fungerer som beboelse, mens den anden fungerer som godskontor.

Af de øvrige udlænger benyttes den ene som elevbolig, og de resterende til landbrugsdrift.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Birkelse er knyttet til den naturskønne placering på en landtange, der på tre sider er omgivet af Ryå. Åen omslutter den kuperede have, og giver anlægget sin særlige form, idet avlsbygningerne mod nord følger åens løb, der løber så tæt som fem meter fra bygningerne. Ligeledes ligger den miljømæssige værdi i den værdige ankomst via en langstrakt allé, som gennem den østligste længe fører ind til det langstrakte gårdrum. For enden af det smalle gårdrum ligger endelig hovedbygningen med to bindingsværkslænger. Gårdrummet nær hovedbygningen er brolagt og afgrænses af to store lindetræer.

Kulturhistorisk værdi

Ved Birkelse Gods knytter den kulturhistoriske værdi sig til den strategiske placering i landskabet, ved Ryå, som var en vigtig færdselsåre for handel ind i landet. Endvidere fortæller det samlede anlægs størrelse om en betydelig landbrugsdrift. Der knytter sig yderligere kulturhistorisk værdi til stuehusets særegne vinduestakt, som fortæller om bygningens udvidelse og løbende ombygninger. Dertil fortæller en kuppel i loftet i den sydlige bindingsværkslænge om tidligere praksis med cigarrygning i stuerne, og heraf følgende behov for udluftning. Endelig findes kulturhistorisk værdi i planløsningen, der vidner, dels om bygningens tidligere modsatte orientering mod det, der i dag er haven, og om tidligere praksis med at bebo en mindre del af huset til daglig. Dette ses i hovedbygningens nordlige del, som har kunnet fungere som en separat lejlighed. Hertil kommer de traditionelle materialer, overflader og udsmykningen, som fortæller om skiftende æstetiske idealer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede, helstøbte anlæg, som danner en langstrakt tragt med hovedbygningen for enden. Der etableres på denne måde et klart aflæseligt hierarki bygningerne imellem, der starter med ankomsten via alléen og går gennem gårdrummet, der åbner sig og kulminerer ved ankomsten til hovedbygningens, med lindetræer afgrænsede, gårdrum.

Hertil kommer de rolige facader på hovedbygningen, som tilsammen med de taktfaste bindingsværksfacader i sidelængerne og de ubrudte tagflader, skaber en underspillet helhed.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links