Bjergegade 32 ligger på Bjergegade 32 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har hængt stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik, voldsomme epidemier og forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret mange middelalderlige bygninger. Helsingør voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke. I 1425 pålagde Erik af Pommern alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold, og samtidig opførte han borgen Krogen for bedre at kunne håndhæve tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der og dette blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik ligeledes udvidet købsstadsrettigheder, og for at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset man byggede, var opført i træ eller sten. Bjergegade er opført i 1830 af bagermester F.C. Stæhling.

Beskrivelse

Bygningen ligger i Bjergegades husrække i den ældre del af Helsingør. Bygningen er et femfags, toetagers højt forhus af et bindingsværks over en høj kælder med grundmuret facade, som er pudset og gulmalet over en sorttjæret sokkel. Gårdsidens bindingsværk fremstår rødmalet med gulmalede tavl. Taget er et rødt, teglhængt og opskalket heltag med en skorstenspibe i rygningen og enkelte små tagvinduer i tagfladerne. I gårdsidens tagflade findes tillige en hejsekvist i bindingsværk med en grønmalet revleluge. Facaden er udsmykket med en kordongesims og afsluttes øverst af en sparrenkopgesims, begge er hvidmalede. Facadens sydligste fag udgøres af en ældre, tofløjet revleport under et kurvehanksbuet stik med markeret slutsten og en profileret vederlagsgesims i hver side, den ene trukket i puds, den anden udført i træ. I facadens nordlige del, ses i soklen en tofløjet revleluge. Porten fører ind til et gennemgående, brostensbelagt portrum. I portrummet findes en ældre, tofløjet fyldingsdør med et granittrin foran. Bygningen har mod gaden korspostvinduer med en enkel sprosse i den nederste ramme samt torammede kældervinduer i soklen. Yderfagene i anden etage har brede murede sålbænke, mens de øvrige har zinksålbænke. På gårdsiden er en nyere, todelt dør med rude i den øverste del og vinduerne er her torammede med småtopsprossede rammer. Alle vinduer er nyere og udført med koblede rammer. Gadesidens vinduer, luge og port samt hoveddøren i portrummet er grønmalede, mens gårdsidens vinduer og dør er hvidmalede.I det indre er bygningen opdelt i to lejligheder, der har bevarede dele af en ældre planløsning. Den ene lejlighed råder over stueetagen og kælderen, mens den anden lejlighed findes på første sal og tagetagen. Ved hoveddøren er en ældre trappe, der fører op til den øvre lejlighed og til tagetagen, mens en nyere intern trappe forbinder etagerne i den nederste lejlighed. Begge lejligheder har badeværelse og køkken vendt mod gården, mens stuerne ligger mod gaden. I begge køkkener er spor efter et tidligere ildsted. På første sal findes enkelte ældre bræddegulve men ellers består gulvene af nyere bræddegulve eller linoleum. Vægge og lofter er pudsede og i tagetagen er nyere bræddelofter over det synlige bjælkelag. Bygningens indvendige døre alle fyldingsdøre, der er delvist nyere og delvist ældre med bevarede ældre låse og greb samt gerichter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Bjergegade 32 knytter sig til placeringen i den traditionelle bebyggelsesstruktur, hvor alle bygninger er sammenbyggede med flugtende facader. Samtidig med dette er bygningen med til at definere det stringente og konstruerede gadeforløb med inddeling af karreer i Helsingør. Hertil kommer værdien af forhusets samspil med gårdrummet og det fritliggende sidehus og baghus, der danner en sammenhæng som ophøjes af den næsten intakte pigstensbelægning.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den enkle købstadsarkitektur fra første halvdel af 1800-tallet, hvor bindingsværksbygningerne ofte fik en grundmuret facade, der tog sig repræsentativ ud mod gaden. Facadens udsmykning er kendetegnende for perioden og den klassicistiske stil, der vandt frem i disse år. Dette ses blandt andet i kordongesimsen mellem stuen og førstesalen samt de klassicistiske vinduer, der er kendetegnet ved en større ramme forneden end foroven. Hertil kommer det gennemgående portrum, som afspejler det tidligere behov for at få vogne om i baggården, samt hejsekvisten der vidner om tagrummets traditionelle anvendelse til opbevaring. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med stuer mod gaden og køkkener mod gården. Hertil kommer de to store bevarede ildsteder i køkkenerne, de bevarede bræddegulve, den ældre hovedtrappe og de ældre fyldingsdøre med gerichter og låse, der tilsammen udgør en stor kulturhistorisk værdi, idet de bidrager til opretholdelsen af et traditionelt interiør.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Bjergegade 32 relaterer sig til den velproportionerede bygningskrop med den symmetrisk opbyggede facade og det ubrudte, opskalkede tegltag. Facadens detaljer, herunder de tre midterste fags lette fremskydning og sidefagenes murede sålbænke, styrker symmetrien samtidig med at de sørger for en let dybdevirkning. Den kurvehanksbuede blænding i facadens nordligste fag underbygger symmetrien, da denne modsvarer porten mod syd. Selvom den nordlige del ikke lukkes af en port, er begge partier dekoreret med slutsten og vederlagsgesimser. Hertil kommer at facadens høje, sortmalede sokkel giver bygningen en solid og markant base og sammen med kordon- og hovedgesimsen inddeler bygningen i horisontale lag. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til bygningens farveholdning, der bevirker, at facadens hvidmalede detaljer og gårdsidens rødmalede bindingsværk træder markant frem i kontrast til den gulmalede mur.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links