"Kindholm Voldsted". 100 x 100 m. Bestående af voldgrav, borgbanke og den sydlige tomt af hovedbygningen. Borgbanken, der er temmelig flad, er ca. 54 x 59 m med største bredde i øst-vest. Voldgraven, der omgiver banken bortset fra midterpartiet mod nord, er ca. 14 m bred mod vest, mod syd ca. 17 m, mod sydøst, hvor den er vandførende, op til 24 m, og mod nord, hvor størstedelen af den mangler, ca. 20 m. Midt for bygningstomten ses på begge sider af voldgraven rester af et beton- fundament, som er op til 4 m bredt. Bygningstomten, der ligger midt på borgbankens sydside, er ca. 33 x 10 m stor (udvendige mål) og består af et 1 m bredt fundament af favnstore kampesten. En stenfunderet, ret spinkel skillevæg ses 8 m fra vestgavlen. Lidt vest for husets midte ses spor af en kælder eller et tårn med bredde på ca. 5 m. I siderne ses rester af et stenpikket gulv. Tinglysningen omfatter hele voldstedet, men de nuværende drift, som omfatter græsning og brug af voldgravens vand til markvanding, skal fortsat være tilladt.