oversigt, set fra syd
.
oversigt, set fra NNØ
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30262
Sted- og lokalitetsnummer
010205-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse "Tranebjerg Dys", 25 m l. 13 m br. 2 m h. Rand- sten: mod NV 7, mod SØ 3; Kammer af 4 sidesten, forstyrret. Stor sten i top. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en lavning nær det nordlige skæl og på en temmelig jævn skråning ned imod en nu næsten helt opfyldt mose ligger en ufuldstændig bevaret langdysse i retningen nø-sv. Mosen skal mod nøsø have gået nær op til dyssen. Denne er nu 82' l. og 22' br., men har åbenbart oprindeligt været længere mod sv. dog næppe meget. 72' fra den nø ende ses resterne af et gravkammer bygget af 5 sidestene (1 borttaget), noget aflangt i retningen nv-sø. [skitse], 7'2" l. 4'5" br. Dette gravkammer er måske ikke det eneste dyssen indeslutter, idet der 30' nærmere ved n.ø.enden ses en i jordskorpen fremragende stor sten, der kunde tænkes at være dækstenen til et gravkammer. Af langdyssens randstene ere 7 på den nv. side, 3 på den sø side bevarede. Jordhøjen indenfor dem er temmelig høj 4-5 alen, dens fyld er meget skærveblandet .- Langdyssen nævnes Trandebjærg dys. Den er af den nuværende ejer berøvet flere af sine randstene, men har i mands minde ikke været længere, lige så lidt som gravkammeret mindes med dæksten over. Gården er fæste under Svanholm, de på lodden værende oldtidsminder ville derfor blive fredede. Bevoksning: 1989: Græs
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Tranbjerg Dys", 25 m l., 13 m br., 2 m h. Randsten: mod NV 7, mod SØ 3, Kammer af 4 Sidesten, forstyrret. Stor Sten i Toppen. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest på udsparret jordsokkel. Målene ovenfor er soklens. Bunden af randstenene godt 1 m over terræn. Selve dysseresten 9 m bred (udv. målt ved randsten) og 14 m lang (målt fra kammerets sydlige bæresten til nordligste sikre randsten). Kammeret næsten skjult i markstensdepot. 2 stående bæresten ( i S og V), hvortil 1 liggende, antaget bæresten i Ø. Stenene på siderne er næppe alle randsten. 2 i Ø-siden kan godkendes, og i V-siden ikke over 5. Græsklædt med et æbletræ ved NØ-hjørnet. Markstensdepot påtalt mundtligt over for ejeren. Iøvrigt samme ejer og samme hærværk som dysserne 3026-26 og -27. Det blev dog indskærpet, at kun sten indtil mands byrde måtte fjernes, da væltede bæresten fra kammeret ellers også kunne ryge med i farten. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Efter fjernelse af markstensdepotet måske lidt bedre. Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra offentlig vej i Ø. Bevoksning: 1989: Græs
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links