Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302668
Sted- og lokalitetsnummer
010205-3
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Hovedbygning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

"Kindholm Voldsted". 100 x 100 m. Bestående af voldgrav, borgbanke og den sydlige tomt af hovedbygningen. Borgbanken, der er temmelig flad, er ca. 54 x 59 m med største bredde i øst-vest. Voldgraven, der omgiver banken bortset fra midterpartiet mod nord, er ca. 14 m bred mod vest, mod syd ca. 17 m, mod sydøst, hvor den er vandførende, op til 24 m, og mod nord, hvor størstedelen af den mangler, ca. 20 m. Midt for bygningstomten ses på begge sider af voldgraven rester af et beton- fundament, som er op til 4 m bredt. Bygningstomten, der ligger midt på borgbankens sydside, er ca. 33 x 10 m stor (udvendige mål) og består af et 1 m bredt fundament af favnstore kampesten. En stenfunderet, ret spinkel skillevæg ses 8 m fra vestgavlen. Lidt vest for husets midte ses spor af en kælder eller et tårn med bredde på ca. 5 m. I siderne ses rester af et stenpikket gulv. Tinglysningen omfatter hele voldstedet, men de nuværende drift, som omfatter græsning og brug af voldgravens vand til markvanding, skal fortsat være tilladt.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer på lodden findes tomten af den af sagnet Kindholm x) dette navn forekommer dog også i et dokument fra 1475, nævnede gård, hvis rigtigere navn Kundbyholm forekommer i indskriften på den i kirken liggende ligsten over en af gårdens forrige ejere og hans hustru.- Endnu i mands minde har der været murværk at se på tomten, nu ere kun de utildannede kampesten, der have ligget i grunden til bygningen at se. Af disse fremgår det tydeligt, at hovedbygningen har bestået i en aflang firkantet længe i vest-østlig retning, 108' l. og 30'7" br. Af gravene, der mod vest, syd og øst have omgivet denne bygning, er endnu tydelige lævninger, der viser den vestre grav 117' br, den søndre 49' br. )- det er sandsynligt, at graven oprindelig har været bredere-) og den østre 129'. Gravene have været anlagte i rette vinkler, den søndre har været 354' l., den vestre 267', den østre 229' l. Der er ikke spor til nogen grav mod nord, der kan have forbundet den østre og vestre. Disse ere derimod bestemt afgrænsede i nordre ende ved store kampestene, der kunde antages at danne grunden for en fast bro. Terrainet hæver sig desuden imod nord, og ved gravning her har den nuværende fæster stødt på tre rækker af (grund)stene, af hvilke de to yderste strakte sig i linje med selve gravene mod vest og øst, men dog først begyndte i nogen afstand fra disse. En brolægning har kunnet følges over tomten fra den østlige gravs nodside, sønden for hine 3 rækker af grundstene. Endnu nordligere end disse har fæsteren opbrudt en 7 lange, fladt hugne fliser, der lå på et underlag af kalk og kamp i en "weje" som om de kunde have dannet "en afløbsrende fra en stald eller deslige". Grundstene kunne yderligere spores ind på naboens lod mod nord (matr.no.5) [sb.4] hvor man vil, at "ladelængen" skal have stået.- Talrige brokker af munketeglsten, hvoriblandt mange glasserede, opgraves på pladsen nord for hovedlængen. Midt i dennes tomt skal grunden stadig synke "som om der var en kælder, der sank sammen".- kan endelig mærkes, at nogle af de ved den vestre gravs nordende liggende kampestene synes at antyde, at her på østsiden har stået en bygning, hvis lidet udstrakte grundplan har haft en firkantet form (tårn?). (Baron Bille-Brahe har besluttet ved fæstekontraktens ophør at inddrage det areal "Kindholm" indtager i kirkegården, for derved yderligere at skærme de tilbageværende levninger, der dog alt nu er fredlyste).
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links