kammerrest, set fra nord
.
oversigt, set fra NNV
.
oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292653
Sted- og lokalitetsnummer
010205-31
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 23/12 1890 (Geheimekonferentsråd, Baron C. Bille-Brahe. Dekl udst. af Gdr. Peder Hansen) Afmærkn.:MS(1890) Langdysse, 13 m l, 7,5 m br. Randsten: SØ 8, NV 8, SV 3, NØ 2. Midt i ses dæksten til kammer. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en lavning s.v. for gården ligger i retningen n.ø.-s.v. en ret vel bevaret langdysse 39'5" l. 20'7" br. Midt på den lave jordforhøjning indenfor randstenene ligger en stor sten 5'7" l. 4'5" bredest., åbenbart dækstenen til et gravkammer, som efter dækstenens form at dømme ligger i modsat retning af selve langdyssen altså nv-sø. Af randstenene som omtr. alle ere af samme størrelse, ingen over 3' høje, ere de fleste bevarede : 8 på s.ø. side, 9 på nv. side, 3 i s.v. ende og 2 i n.ø. ende, mulig er en enkelt skjult af grønsværet. Bevoksning: 1984: Græs
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 13 m l., 7,5 m br. Randsten: mod SØ 8, NV 8, SV 3, NØ 2. Midt i ses Dæksten til Kammer. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, græsklædt i ager. På anlægget henligger nu en del marksten hvoraf mange nu ikke klart kan skelnes fra randstenene. Det er tydeligt, at ploven har været hård mod randstenene. De lader sig af samme grund ikke tælle op. En egentlig pleje med oprydning og rejsning af randsten er yderst påkrævet medens sporene endnu er friske. Kunstig rævegrav ved S-østlige langside umiddelbart udenfor randstenskæden. Den nuværende ejer overtog gården for knapt et år siden. Han erklærede sig villig til af fjerne de "overflødige" marksten. Men vi udtalte at han intet burde foretage sig uden sagkyndig bistand, til at afgøre hvad der skal fjernes. Mål: 1x14x5,5 m. Bevoksning: 1984: Græs
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links