Voldgrav ved Vonsmose De bevarede rester af voldgraven omkring Vonsmose består af en ca. 120 m lang nordre grav, der i øst har en bredde af ca. 2 m over vand- spejlet og mod vest gradvis udvider sig til en bredde af 4-5 m for vestligst at danne en kunstig sø, der måler ca. 40 x 50 m. I søen er en rundagtig banke med en diameter på ca. 20 m. Bankens flade top ligger ca. 2 m over vandspejlet i graven og ca. 1 m over det omgivende terræn. En træbro fører fra sydøst over graven til banken, der er græsklædt med enkelte løvtræer. Fredningsgrænsen går langs gravens øvre kant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigsantikvaren.