Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
442428
Sted- og lokalitetsnummer
070615-4
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Galminager slot Voldstedet består af en firkantet, ca. 35 x 40 m stor ban- ke som mod vest og syd er omgivet af en 6-8 m bred dels tør, dels sumpet grav. Mod øst grænser banken op til en sumpet skoveng og mod nord danner en grøft skel mod vejen. Voldste- det er bevokset med bøgeskov. En gangsti fører tværs over banken, på hvis midte en bænk er opstilet. Voldstedet ligger i den nordlige udkant af Holmeskov Dyrehave. Fredningsgrænsen går mod nord langs vejgrøften, mod vest og syd 2 m uden for gravens yderrand og mod øst 10 m fra ban- kens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller beska- diges på nogen måde ved gravning, pløjning bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden må- de forstyrres. Nyplantning må kun finde sted efter aftale med nationalmuseet.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1 Voldsted, som danner en skæv Firkant, der fra østre Hjørne til vestre Hjørne maaler 70 Alen, fra nordre Hjørne til søndre Hjørne 59 Alen. FDet er beliggende i Skovens nordre Udkant og til Mosen 1 H og har kun tydelige Spor af Grave indad mod Skoven. Det er nu bevoxet med Træer og viser intet Spor af Bygninger. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSkandsen - se vedlagte Optegnelse. Høining 2-3 Fod. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1969
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Galminager Slot" forefundet som beskrevet i fredningstekst, idet det dog bemærkes : SV for voldstedet er på skovbunden anlagt et kommunalt depot af kompostjord. Bunken måler ca. 20 x 10 m, er indtil 1 m høj og når i NØ frem til ca. 5 m fra gravens ydre rand, altså ca. 3 m fra fredningsgrænsen. På bunken står en skråtstillet jernramme med hønsenet til harpning af kompost- jorden. Selve fylden i bunken består af blade o.lign., formentlig fra kommunale anlæg. I fylden indgår ikke ubetydelige mængder affald af plastic, betonrester, sten, blikplader o.lign. Fraharpede dele heraf flyder på skovbunden og virker stærkt skæmmende, som også selve bunken med det opstillede sold gør det. Depotet bærer præg af at være mangeårigt. Påtalt d. 19/9 overfor stadsing. Laurentius, Saxkøbing, der lovede, at kompostdepotet samt affaldet skal være fjernet senest d. 1/4-1985. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFire større sten på sydvestdel af borgbanke samt seks større sten omtrent på række langs borgbankens nordøstlige øvre kant. Pleje bør foretages ved fortidsmindet.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links