8439 randstene i S. Set fra SØ.
.
8434 ø-ende. Set fra Ø.
.
8430 V-ende. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452452A
Sted- og lokalitetsnummer
070615-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927 (H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow) Afmærkn.: MS (1927, Hans Kjær) Langdysse, 7,5 x 17 m, 3/4 m høj. Randsten: V 2, S 5 + 5 væltede, Ø 1, N 7. I højen lavning efter fjernet kammer.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1 Langdysse med heel Ring men med forstyrret Steenkammer, den er 23 Alen lang fra N:O: til S:W: og 10 Alen bred. Bevoksning: 1977: Græs
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret, tildels ødelagt Langdysse i Retning NordvestSydøst, 42 1/2 Fod lang, 19 1/2 Fod bred. Graven, som har været i den sydlige Ende, er ryddet. 25 større Stene ere endnu tilbage. Bevoksning: 1977: Græs
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i ØsØ-VnV., 17 x 7 1/2 m. Jordhøjningen 2/3-3/4 m h. Af Randsten ses i V. 2 omfaldne, i S. 5 staaende, 5 skredne eller faldne, i Ø. 1 stor, falden Sten (ca. 1 1/2 m), i N. 7 skredne eller faldne. 5 1/2 m fra V. synes 2 Sten at være af en Tværrække. 5 m fra Østenden Fordybning efter et borttaget Kammer, hvis Dæksten antageligt ligger her nord for Fordybningen, 1 1/2 x 1,1 m., fladagtig. Kan nok fredlyses. Bevoksning: 1977: Græs
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 7.50 x 17 m, 0.75 m høj. Randsten: vest 2, syd 5 + 5 væltede, øst 1, nord 7. I højen lavning efter fjernet kammer.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Orientering Ø-V. Oval, bådformet anlæg. Grænserne ret diffuse, randsten for manges vedkommende ude af originalt leje (formen derfor ikke så ligetil at bestemme - det er dog ikke trapezformet). Intet kammer synligt i højen, dets plads er markeret ved fordybning i midten af anlægget. Højens V-lige ende er markeret af stenrækker. (I skovområdet omkring dette anlæg samt mere mod Ø ses flere grupper af store sten. Kan være rester af andre oldtidsanlæg). Skader: Virker forstyrret af træfældning uden at konkret skade påvistes ved besigtigelsen. Umiddelbar omgivelse: I lysning i skoven lige ved skovvej. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggenhed god, men anlægget virker ødelagt. Bevoksning: 1977: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-fortidsmindessten ca. midt på fortidsmindets nordside.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links