Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452453A
Sted- og lokalitetsnummer
070615-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenrække, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927 (H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow) Afmærkn.: MS (1927, Hans Kjær) Langdysse, 9 x 78,5 m, 1,5 m høj. 18 m fra vestenden 5 svære sten i række. 19 m fra østenden kammer af 3 bæresten, 1 tær- skelsten. Randsten: N 50, S 53, Ø 8, V 8. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 119 Alen lang fra Ø: til V: og 14 Alen bred. Steenkammeret er tildeels ødelagt. 26 Alen fra den vestre Ende findes en Steensætning. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor Langdysse (230 Fod lang) i Øst-Vest, paa næsten fladt Jordsmon. I den vestlige Ende afdelt ved en Række af 4 reiste Stene. I den østlige Ende to Grave. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(110) Langdysse med Kammer og 2 Tvær-stenrækker, se Plan. Højningen er 78 1/2 m l., i V 8 1/2, i Øst. 9 1/2 m br. Randstenene staar 1/2-1 m indenfor Randen. Retn. er Ø-V. Højningens Højde i Øst ca 1,5 m., i V. ca. 1 m. Østre Tværrække er 6 m fra de østre Randsten (alle Stenene omfaldne), vestre 18 m fra de vestre Endesten, de staar alle paa Plads, den højeste 3/4 m over Jord. Iøvrigt bemærkes, at Randstenene mest er 2/3-3/4 m br., enkelte større, og 2/3-3/4 m er synligt over Jord. - Kamret er aflangt firsidet, med Retn. som Dyssen, ca. 1/2 m l., mindst 1 m d., sat af 3 lige høje Bæresten, samt: Vest en 0,75 m lavere. Kantsat Tærskel (bag denne er nylig gravet et lille, firsidet Hul). Søndre Sidesten er udvæltet. Hele Midtpartiet og til Dels Østenden er stærkt overgravet. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 9 x 78.50 m, 1.50 m høj. 18 m fra vestenden 5 svære sten i række. 19 m fra østenden kammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten. Randsten: nord 50, syd 53, øst 8, vest 8. Græs, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med randstenskæde bevaret i udstrakt omfang. Overmåde tilgroet med (torne-) krat, der gør højens topflade utilgængelig og næsten uigennemtrængelig. Antallet af randsten kan derfor ikke kontrolleres. Højen er orienteret Ø/V. Højen synes dog under påbegyndt pleje, idet en stor del krat og småtræer er fældet (men ikke fjernet), tilsyneladende indenfor en måneds tid. Uvist om det er lodsejeren eller 5. kt, som er i gang med pleje. Langhøjen har den egnstypiske trapezformede grundplan med største bredde i Ø, smalnende af til 6 m.'s bredde i V. I V-enden ses ingen gavlsten, hvor højen muligvis kan have været længere. 20 m. fra V-enden ses en tværgående række (bestående af 4) oprejste sten. V-enden græsbevokset. Ca. 20 m. fra Ø-enden ses et næsten helt jorddækket, vistnok langsstillet kammer uden dæksten. Øvreenderne af 3 bæresten kan skelnes, intet spor af den nu formentlig jorddækkede tærskelsten, der nævnes i fredningstekst. På højens V-ende nogle få henkastede marksten, formentlig af ældre dato. MS ikke lokaliseret, antagelig p.g.a. krat. ** Seværdighedsforklaring ** I sin nuværende tilgroede og derfor helt uoverskuelige stand ikke særlig seværdig. Ville dog ved rydning af krat og soignering iøvrigt rykke op i seværdighedsgrad ** og formentlig tilmed få landskabelig virkning. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenrække

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links