RIBER KJÆRGÅRD VOLDSTED Voldstedet består af en tresidet herregårdsplads, der hæver sig over det omgivende lavere terræn. I nordvest og ved nordspidsen er vold- stedet begrænset af en jordvold, på de andre sider af en skråning. Midt på pladsen ligger den fredede hovdedbygning omgivet af 10-15 m brede grave, over hvilke der i øst og vest er overgange. I den nord- lige del af voldstedet en tør vinkelgrav, der i øst-vest måler ca. 40 m og i nord-syd ca. 30 m. Det fredede areal er udlagt til park med skovlignende bevoksning af løvtræer. Sydvest for graven omkring hoved- bygningen ligger et bygningskomplex. Voldstedets udstrækning og fredningsgrænserne findes angivet på vedlagte kort, 1:2300. Fredningsgrænsen forløber i nordvest langs sydøstsiden af den offentlige vej ca. 350 m i nordøst langs en bivej, ca. 265 m, mens den i syd følger foden af skråningen ud mod engen, ca. 290 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller beskadiges ved pløjning, gravning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Arealet må benyttes som park i samme omfang som hidtil.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
