Egholm voldsted. Voldstedet består af en nærmest cirkulær banke, der ved grunden måler ca 80-90 m i diameter, og som hæver sig ca 5 m over vandspejlet i de omgivende grave, som er indtil ca 20 m brede. Bankens topflade, hvorpå hovedbygningen ligger, måler ca 60 m i diameter. Fredningen omfatter banken med ruinanlæg samt voldgravene. Grænsen for det fredede areal forløber langs gravenes ydre overkant, i vest dog mod den lavere eng ved foden af dæmningen, som afspærrer vandet i voldgravene. Bebyggelsen på banken og broerne over voldgravene er ikke omfattet af fred- ningen. Det fredede areal kan benyttes som have m.v. i samme omfang som hidtil. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, eller beskadiges og ændres på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde for- styrres. Ny bebyggelse må kun finde sted i samråd med Fredningsstyrelsen. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun ske efter forudgående aftale med Fredningsstyrelsen.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
