Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
523634
Sted- og lokalitetsnummer
060403-1
Anlæg
Borg/Voldsted, Jernalder (dateret 175 e.Kr. - 374 e.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 9000 f.Kr. - 6401 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Ibsker Gamleborg (del af Gamleborg). Den mig tilhørende del af et aflangt klippedrag, hvis 600 fod lang og 250 fod brede overflade omgives af en jordvold, undtagen på et stykke ved den sydlige side, hvor klippens affald er højt og stejlt. I det sydvestlige hjørne (som tilhører naboen og vil blive fredet af ham) findes en ind- kørsel gennem volden til borgpladsen. Langs den sydvestlige side strækker sig udenfor volden en afsats foroven på bak- keskråningen. Fredningen omfatter hele det mig tilhørende stykke af borg- pladsen til dets fodlinie, altså bakkens skråninger og klip- peaffald til alle sider i fuld højde. Vandet i dammen må ikke afledes. NMI: Voldstedet Gamleborg. Som deklarationen.

Undersøgelseshistorie

1824
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Gamleborg" er Navnet paa en Voldplads eller Borgplads ude i Høilyngen. Denne Borgplads er anlagt oppe paa en ca. 67 Fod høi Klippeknude. Langs med denne Klippeknudes øverste Kant ses endnu betydelige Levninger af en Ringmur eller Vold. Indenfor Volden ses enkelte Steder en Fordybning, som synes at hidrøre fra en fordum bedækket Gang. Til Fundamenter af Bygninger ses intet Spor. I Aaret 1824 besøgte Christian VIII som Kronprins Øen Bornholm og var bl.andre Steder ogsaa oppe paa denne gamle Borgplads, hvor han lod Volden gjennemgrave paa forskjellige Steder, hvorved det viste sig, at den, som før bemærket, kun bestaar af Kampesten og Jord. Ogsaa indenfor Volden blev der gravet hist og her, men uden videre Resultat. Det hedder imidlertid, at der fandtes "enkelte Skaar af Lerkar, brændte Ben og Kul", hvilket snarest ser ud som Indholdet af en Brandplet. Den Tanke er derfor faldet mig ind, at Klippeknudens Overflade kan være en Brandpletsplads, indhegnet af en gammel Jordvold. (Omkring den store Baunebakke i Aaker Sogn er der ogsaa Levninger af en gammel Vold af Stene og Jord - og her er der netop en stor Brandpletsplads. Den af Volden indhegnede Plads har en Længde af noget over 600 Fod og en Bredde af ca 250 Fod. I Sydvest-Hjørnet ses tilsyneladende Spor af en Opkjørsel. Ved den i Christian d Ottendes Nærværelse foretagne Gravning paa Borgen fandtes ogsaa "en tveægget Jernodde" flere Fod dybt i Jorden (findes nu i Museet) I den Beretning, som H.Kongl. Høihed Kronprins Christian (Chr. VIII) lod tilstille Commisionen for Oldsagernes Opbevaring (i Aaret 1824) hedder det, at Borgpladsen ligger i Bodilsker Sogn. dette maa bero paa en Feiltagelse idet den ligger helt inde i Ibsker Sogn, men nær ved Sognegrænsen mellem Ibsker og Bodilsker.
1899
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1948
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af tilflugtsborg fra jernalderen.
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Gamleborg" i Paradisbakkerne. Forefundet som beskrevet i fredningstekst. Ikke nyopmålt ved berejsning. Målene i rubrik er skønnet ud fra 4 cm-kortet og kan korrigeres ud fra den opmålingsplan, som ér lavet (af 5.kontor) og som ses gengivet bl.a. på oplysningstavlerne ved voldstedet, med uden angivelse (?) af målestok eller ækvidistance. ** Seværdighedsforklaring ** Et usædvanlig tydeligt og smukt beliggende voldsted, der er glimrende forklaret ved oplysende skiltning. Et af Danmarks få eksempler på jernalder-tilflugtsborge.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links