Voldsted Voldstedet består af en lidt uregelmæssigt formet, firkantet banke, der måler ca. 250 m i øst-vestlig retning og mellem 240 og 260 m i nord-sydlig retning, idet banken er længst mod vest. Banken er omgivet af vandfyldte voldgrave af va- rierende bredde, idet de er bredest i nord, ca. 25-30 m og smallest i syd ca. 12-15 m. I bankens sydøstre hjørne er indgravet en ca. 55-65 m stor, firkantet banke omgivet af en ca. 15 m bred, vandfyldt voldgrav. På den mindre banke ligger Palstrups hovedbygning, der er fredet i kl. B i hen- hold til bygningsfredningsloven, medens avlsbygningerne er opført på den sydvestlige del af en større banke. I øvrigt benyttes voldstedet som park, have og gårdsplads. Over den indre voldgrav fører i vest en muret bro, i nord en dæmning og i syd en træbro. Over den ydre voldgrav er en murstens- bro i vest, i syd en dæmning og i øst en træbro. Grænsen for det fredede areal går langs den øvre overkant af den ydre voldgrav. Hverken bebyggelse eller broer er omfattet af fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, ændres eller beska- diges ved afgravning eller tilfyldning, eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse på banken må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Det fredede areal kan i øvrigt benyttes som park, have og gårdsplads på samme måde som hid- til.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
