Bosættelse, uspec undergruppe, mv., Købeshoved Voldsted

Købeshoved voldsted. Voldstedet ligger på en ca. 150 m lang og ca. 50 m bred odde, der fra nord strækker sig ud i Lindelse Nor. Tværs over odden er 3 grave med en bundbredde af ca. 5 m. Den nordlige grav afskærer voldstedet fra det faste land i nord. Syd for voldgraven ligger forborgen, hvoraf den nord- lige og den nordøstlige del er bortgravet. Forborgen, der hæver sig ca. 3-4 m over voldgraven, måler ca. 30 x 25-30 m. Syd for forborgen er den mellemste grav, og syd for denne borgbanken, der hæver sig ca. 6 m over gravens bund. Borgbanken måler ca. 70 m i nord-sydlig ret- ning og ca. 25 i øst-vestlig retning. Graven syd for borgbanken fremtræder som en svag sænkning, der adskiller borgbanken fra den sydlige lave del af odden ("Halen"). Bortset fra den sydlige lave del, er voldstedet bevokset med træer og buske. På borgbanken ligger 2 sommerhuse, som ikke er omfattet af fredningen. Fredningen omfatter hele odden. Fredningsgrænsen forløber i nord 1 m nord for den nordlige gravs ydre overkant langs en linje, der i en afstand af 5 m går parallelt med skellet til matr. nr. 3d af Herslev by, jvf. vedlagte deklarations- rids. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og af- fald eller på nogen anden måde forstyrres.

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Læs videre om

• Borg/Voldsted, mv., Kværnen
• Langhøj, mv., Herslev - #2
• Mindesmærke, Lindelse
• Rundhøj, mv., Annemosehøj
• Rundhøj, mv., Kumlehøj

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder