Landsbyen Brøndbyøster omfattede i 1800-tallet – ud over den romanske kirke – gårde, husmandssteder og enkelte lystejendomme, og der var smede, købmænd, skole og en brugs. Landsbyen havde få hundrede indbyggere. I årene 1888‑92, hvor Vestvolden blev anlagt, var der dog hundreder af arbejdere i området.
Brøndbyøster var domineret af landbrug op til 2. Verdenskrig. I 1920’erne og 1940’erne kom der dog også en række kolonihaver. Efter krigen ændrede Brøndbyøster sig markant. Syd og vest for landsbyen blev Brøndbyskoven anlagt i årene 1952‑60, mens der i nord blev opført en helt ny bydel med S-togsstation (1953). Brøndbyøster Torvs rødstenshøjhuse skød op syd for stationen, og veje som Park Allé blev anlagt. Få år senere stod højhusene omkring Nygårds Plads nord for stationen klar. Brøndby Nords højhuse blev opført i midten af 1960’erne, mens der mod vest blev bygget enfamilieshuse, og Holbækmotorvejen blev anlagt. Beboerne kunne i fritiden gå i Vestbad (fra 1958), på biblioteket Kernen (fra 1966) og til koncert i den kendte Brøndby Pop Club (fra 1966). Industrien kom også til Brøndbyøster, og i årene 1951‑54 opførte Nordiske Kabel- og Traadfabriker et fabriksanlæg på gården Vibeholms jorder.
I 1977 åbnede Brøndbyøsterdelen af Motorring 3, mens Brøndbyøsters seneste store beboelseskvarter blev til, da det hidtidige kolonihaveområde på gården Lindelunds jorder blev omdannet til parcel- og rækkehuskvarter omkring 1980.
Området sydøst for Brøndbyskoven blev indtil ca. år 2000 stadig dyrket som marker. Herefter blev Bakkeskoven plantet på arealet, og på den modsatte side af vejen fik Danmark i 2006 sin første muslimske gravplads. Nygårdskirken åbnede i 1966, men først i 1979 blev Nygårds Sogn skilt ud fra Brøndbyøster. I år 2000 åbnede Kulturhuset Kilden på Nygårds Plads og blev Brøndbyøsters nye sted for musik, kunst og kultur.
