Faktaboks
- Kommune
- Helsingør Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 263041
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010406-65
- Anlæg
- Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Bro, Nygård
Original fredningstekst
Meddelt til NST, men ikke tinglyst: Bro. Bro og brovinger/støttemure. Bueslaget er ellipseformet med et spænd på 1,6 og med en synlig højde på 1,4 m, idet bunden ikke er tilgængelig. Bueslaget er muret af ca. 35 cm lange, flade, let kileformede sten. Fra øverst på bueslaget top op til vejbanen måles 95 cm. Ud fra broen, 2 trekantede brovinger/støttemure langs vandløbet 2,4 m lange og 2 m i højden. Broens facade og brovinger er opmuret af flade kampesten. Øverste skifte på facade og brovinger er sat af markant større sten. Der er kun adgang til broen fra S-siden. Hele N-siden er fyldt op af den nuværende vej og vejdæmning. Vandløbet, Lerbækken, er rørlagt.
Undersøgelseshistorie
- 2002
- Byggeri og anlæg - Folkemuseet
- 2002
- Anmeldelse fra privat - Folkemuseet
- 2002
- Museal prøvegravning - Folkemuseet
- 2003
- Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 2004
- Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet er svært erkendeligt i lanskabet.
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
