Brolægning, mv., Risby-vejen

Risbyvejen. Vestlig del af stenbygget oldtidsvej på henholdsvis øst- og vestsiden af Risby Å. Vejen består af to rækker store, tætstillede kantsten med en vejbane af marksten imellem. Vejbanens bredde er ca. 3 m og længden af vejstykket øst for Risby Å er 36 m i øst-vestlig retning. Tæt ved den østlige ende mangler et stykke på 4,5 m. Vejstykket vest for åen er ca. 15 m langt. Det fredede areal består af den stenbyggede vejomkranset af et 2,5 m bredt bælte.

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Læs videre om

• Langhøj, mv., Risby - #1
• Langhøj, mv., Risby - #2
• Langhøj, Tvedegaard
• Rundhøj, mv., Tvedegaard
• Rundhøj, Risby

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder