Indtil begyndelsen af 1800-tallet var bindingsværk og stråtag enerådende byggeskik på Nordfyn. Gårdene havde fire sammenbyggede længer og port mod landsbygaden. Bindingsværket var solidt og med mange stolper og dokker (mellemtræ), selv om der var tale om en skovfattig egn på »Sletten«. For at dække behovet blev tømmer sejlet til bl.a. Bogense. Bindingsværket blev malet med kærnemælk og kønrøg (lavet af trækul). Også trelængede husmandssteder og huse blev bygget i bindingsværk. Tagdækning var altid langhalm og i kystegne rør, tagene var valmede uden tagryttere. Tavlene (murene mellem bindingsværket) var klinet ler eller soltørrede sten, senere brændte sten.
For at hæve loftshøjden kom der fra ca. 1850 nye højtliggende bjælker oven på tagremmen, og dette nye stykke ydermur, helt oppe under taget, fik som dekorativ effekt små dokker. Farverne på kalken varierede, men mange steder ses okkergult forneden og hvidt foroven. Enkelte steder findes sulekonstruktioner, dvs. store fritstående, tagbærende søjler i udlængernes centrum. Gode eksempler på bindingsværksgårde er Kirkegård ved Søndersø og Tværskov Møllegård.
Fra ca. 1860 vandt de grundmurede stuehuse frem, og i de fleste landsbyer kom stuehusene i bindingsværk efterhånden i mindretal, som det ses i bl.a. Fremmelev. Bindingsværksudlængerne blev stående, men blev langsomt udskiftet med grundmurede. Enkelte steder ses stald og ladebygninger i tilhugggede kampesten.
Fra omkring år 1900 ses fritliggende stuehuse i schweizerstil og sammenbyggede udlænger i røde mursten. Senere bredte Bedre Byggeskik sig i stuehusbyggeriet. Nordfyn har mange eksempler på helstøbte anlæg bygget i perioden 1910‑30. Stadig var gårdene firlængede, men fra denne periode med fritliggende stuehus. En ny velstand afspejler sig i disse bygninger. I det hele taget synes nordfynboerne ikke at have hæget så meget om de gamle bindingsværksgårde som i andre egne af Fyn.
Meget karakteristisk er de mange husmandskolonier med statshusmandshuse. Her fik bygningerne et ensartet præg efter de tegninger, som udstykningsforeningerne foreslog. Gode eksempler ses i Kronborg, i kolonien ved Kørup samt i Nislev.
De solide rødstensstuehuse står endnu, også på gårde i drift, mens stålhaller og fritliggende bygninger har afløst den firlængede gård. Stuehuse fra de seneste årtier er oftest tillempede typehuse, men mere imposant byggeri ses også.
