Inspireret af brødrene Grimms indsamlingsarbejde i Tyskland indsamlede bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Just Mathias Thiele i perioden ca. 1810‑30 en række folkesagn på rejser rundt i Danmark og udgav dem i Danske Folkesagn (1818‑23, forøget udgivelse i 1843). En sagnfigur knyttet til mange kirker i det sydlige Skandinavien fandt Thiele i en særlig version på Nordfyn. Her fortaltes det, at trolden Finn fra Finnshøj ved Nørre Højrup forsøgte at forhindre opførelsen af Skamby Kirke ved at sparke kirken omkuld. Det siges, at den gale trolds fodaftryk fortsat kan ses i Skamby Kirkes stensokkel. Siden 1967 har sagnet fået liv ved den årlige Troldefest i Skamby. Et andet ældre sagn fortæller om havfruer, som svømmer i Bybæk i Bogense og har slot og egen vej, Tågegade, i vandet ud for byen. Sagnet har fået fornyet lokal genklang med bl.a. havfrueskulpturen Elle og Havfrueprisen, som uddeles til lokale ildsjæle af Turismens Venner Nordfyn.

Bogense Almindelige Borgerlige Skyttelaug fra 1853 holder sankthansdag den traditionsrige Skyttefest med orkesterledt paradeoptog fra Bogense Rådhus og efterfølgende skydekonkurrencer i Fredskoven. Som en hyldest til de nordfynske roseproducenter har der siden 2007 været afholdt Nordfyns Rosenfestival i Bogense på initiativ af bl.a. Bogense Handelsstandsforening og blomsterbutikken Rosenhaven. Byen og byrådssalen pyntes med roser, og der er guidede ture til rosenmarkerne samt kåring af den smukkeste rose.

Kartoffelavl har lange traditioner på Nordfyn, som også siden 1971 har været hjem for chipsfabrikken Orkla Confectionery & Snacks Danmark, tidligere KiMs. Siden 1996 har Otterup Kartoffellaug arbejdet for at genvinde kartoflens popularitet hos danskerne. Lavet tog i 1998 initiativ til Danmarks Kartoffel Råd, som bl.a. afholder DM i frilandsdyrkning af kartofler.

Prossekage

Folkemindesamleren og forfatteren Christine Reimer, som omkring 1910 indsamlede en stor mængde traditionsstof fra den ældre landbefolkning på Nordfyn, skriver om prossekage, at navnet stammer fra det tællelys (prås), som landbokvinden satte i det første brød for at få lys til arbejdet, når brødene skulle ind i den lange mørke ovn. Jule- og høsttidens prossekage var et stort fadbrød med havre og æg, som blev spist i skiver dyppet eller stegt i fedt. Det var julegave til gårdens tjenende piger og karle. I begyndelsen af 1800-tallet blev det almindeligt at tilsætte krydderier og frugt.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger