Slottets østfacade af . Begrænset anvendelse

Charlottenlund Slot - Slots- og Kulturstyrelsen

Charlottenlund Slot
Af .

Charlottenlund Slot ligger omgivet af en slotshave i en lysning i Charlottenlund Skov nord for København. Slottet er beliggende centralt i anlægget på toppen af en bakke med Jægersborg Allé i vest, Ordrup Jagtvej i nord og Slotsalleen, der fører til Charlottenlund Fort og Øresund i øst. Slottet ligger orienteret således, at bygningens længderetning følger kysten. Slottet er er bygningsfredet; det er udlejet til DTU Aqua og indrettet til kontorer og laboratorier.

Tidslinje for Charlottenlund Slots historie
Af .

Bygningshistorie

Christian VI’s portræt, der hænger i Riddersalen. I billedrammen ses kongens monogram.
Af .
Slotshaven
Af .

Overlandbygmester Johan Cornelius Krieger tegnede i 1730 på bestilling af Christian VI et slot til prinsesse Charlotte Amalie. For selve opførelsen stod fortifikationsofficeren Hans Heinrich Scheel. Det blev et simpelt hus i to etager med mansardtag over en rektangulær grundplan. Mod indgangssiden, altså østsiden, kom der en midtrisalit med kvist og trekantgavl over. Byggematerialerne kom fra Københavns Slot, som man netop ved denne tid var ved at rive ned. De to barokportaler kunne eksempelvis godt stamme derfra.

Prinsessen døde i 1782, og derefter blev Charlottenlund statsejendom og blev istandsat 1784-85. Under Københavns bombardement i 1807 var der engelske tropper indkvarteret på slottet.

Charlottenlund blev i 1880-81 udvidet med to fløje. Udvidelsen stod arkitekten Ferdinand Meldahl for. Han lod føje et fag vinduer til den eksisterende fløj, hvorpå han hæftede tværfløjene. Disse fik kun fremspring mod vest, hvor de mod øst er reduceret til risalitter. De nye fløje fik joniske pilastre og mansardtag som på det gamle hus. Over midtrisalitten tilføjede Meldahl en kuppel i moderne pariserstil. Haven blev i 1876 udvidet med en del af Charlottenlund Skov, og i 1888 blev det lille ishus bygget i slotshaven syd for slottet.

Som en slags forgård blev der i 1883 bygget en stald i nybarok stil. Vest for stalden kom der vognport og maskinhus, i dag kaldet Maskinmesterboligen, og i 1910-11 opførte arkitekt Albert Jensen et marketenderi nord herfor. Nede ved Strandvejen blev der bygget en mindre kavalerbolig, der imidlertid blev revet ned i 1936.

Fra 1912 var slottet sommerresidens for enkedronning Louise. Da hun døde i 1926, fik slottet lov at stå tomt i ti år. I 1935 indrettede slotsarkitekt Thorvald Jørgensen slottet til Danmarks Fiskeriundersøgelser. Kælderen blev indrettet til laboratorier for biologisk station, plankton afdeling, marinebiologi, hydrografisk afdeling og internationale havundersøgelser. I stuen og på beletagen blev der indrettet kontorer, mødelokaler og biblioteker for de forskellige afdelinger. I mansardetagen blev der indrettet lagre og arkivrum foruden frokoststuer, mikroskopi og arbejdsrum for gæster. Riddersalen blev anvendt til fællesmøder.

Af slottets interiører er Riddersalen endnu bevaret med stukloft og paneler og helfigursportrætter af Christian VI og Sophie Magdalene over kaminerne. Den gennemgående sal, der ligger midt i huset, flankeredes af mindre gemakker og kabinetter. Under riddersalen ligger den store havestue bag den smalle forhal, der oprindeligt var forbundet med hovedtrappen ved en stor bue. I kælderen var det store rum i midten indrettet til slottets køkken. Kongen skal i øvrigt have ridset følgende sentens i et af slottets ruder: ”Guldenlund muss fort, Charlottenlund heisst dieser Ort.”

Situationsplan - Charlottenlund Slotshave
Af .

Bygningsbeskrivelse

Slottets vestfacade
Af .
Slottets grundplan
Af .
Parti af slottets østfacade.
Af .

Hovedankomsten til Charlottenlund Slot sker fra Strandvejen i øst. Via Slotsalléen, der ligger på slottets midterakse, føres man op mod bygningens hovedfacade. Foran slottet er der en grusomkranset oval græsplæne. Charlottenlund Slot er en grundmuret hvidkalket bygning i to etager med mansardtag. Bygningen har høj kælder og udnyttede mansardetage. På vestfacaden har bygningen to korte sidefløje, og facaden mellem sidefløjene er elleve fag lang. Midt på bygningens sidefløje er der anbragt tresidede karnapper, der er gennemgående i alle etager. I hovedfacaden mod øst markerer tværfløjene sig som svagt fremspringende siderisalitter.

Hovedfacadens tre midterste fag markeres af en midtrisalit i tre etager, som afsluttes af en trekantfronton over mansardtaget. I taget over trekantfrontonen er en stor kantet kuppel, der afsluttes af en lanterne med spir. Slottets indgangsparti og hovedtrappe er placeret i midtrisalittens centrale fag.

Bygningens murflader er glatpudsede og hvidkalkede, mens sokkel og gesims er kalket i en lys okker. Mansardtaget er beklædt med glaserede sorte vingetegl. Kuplen er skiferbeklædt, mens lanternen er beklædt med zink. I tagfladen ses endvidere en række rundbuede zinkbeklædte kviste og i alt otte skorstene med sokkel og krave.

Vestfacadens midterfag markeres af en stor dekorativ kvist over gesimsen blandt andet med joniske pilastre, buet overkant og en krone. Det helvalmede tags hjørner er markeret med små spir. I trekantsgavlen i østfacaden er der i en cirkelåbning indsat et ur, og derover ses en krone og ornamenter.

Vinduernes størrelse varierer etagerne imellem og afspejler dermed de varierende etagehøjder i bygningen. Vinduerne er derfor højest i beletagen. Vinduerne er malet i en lysegrå nuance og sålbænke er i skiffer. I stueetagen og i beletagen er det korspostvinduer med sprosser i rammerne, mens vinduerne i kælderen og kvistvinduerne i mansardetagen er torammede.

Slottets hoveddør er en velbevaret tofløjet barok trædør med ældre hængsler. Denne er omkranset af en sandstensportal med fordakning, hvori Charlotte Amalies spejlmonogram ses under en kongekrone i relief samt en inskription med årstallet 1733. På hver side af hoveddøren er opsat ældre lygter. Hovedtrappen er udført i sandsten med støbejernsværn.

I sydfacaden er der via tofløjede havedøre adgang til haven via granittrapper med støbejernsværn. Ved østfacadens to siderisalitter samt i fløjkarnappernes midterfag ses franske altaner. Omkring altandørene er støbte indfatninger i samme gule nuance som sokkel og gesims.

Bygningens facader er udsmykket med pilastre med kapitæler. Disse repeteres i en rytme, der markerer hjørner, fløje, karnapper og midterparti i hovedfacaden.

Der løber et horisontalt bånd under bygningens pudsede gesims, der ses som et lille fremspring i den hvide murflade. Ved de ni midterste fag er kapitæler og gesimsstykker over pilastre sandsten. Ved tværfløjene er disse samt balustre og indfatninger støbte.

I det indre er den oprindelige planløsning i store træk bevaret i de ni midterste fag, som svarer til slottets oprindelige rektangulære grundplan. Bygningens to tværfløje blev tilføjet i 1880 og tilpasset den eksisterende planorganisering.

Overordnet er bygningens etager organiseret ud fra stort set symmetriske planløsninger med en orientering mod bygningens midte. I stueetagen udgøres de tre midterste fag af en smal forhal og en bagvedliggende havesal. Fra forhallen er der mod syd adgang til et trapperum, hvor husets hovedtrappe ligger. Trappen løber fra kælder til mansardetage. Over døren, der udgør overgangen mellem entre og trapperum, ses sporet af en bue. Hovedtrappen er en fireløbstrappe med kraftige mæglere, hvorimellem afstivende hvidmalede støbejernssøjler af senere udformning er indsat. Trappens vanger har profiler udvendig, og undersiden af dens løb er lukket med fyldningsplader. Der er udskårne balustre på alle fire sider.

Via hovedtrappen føres den besøgende til bygningens hovedetage, beletagen, hvis loftshøjde er højere end stueetagens. På beletagen ligger Riddersalen, som er en symmetrisk opbygget gennemgående og gennemlyst sal, der ligger placeret centralt i bygningen over entre og havesal i stueetagen. Fra salens fire symmetrisk placerede dobbeltdøre med barokke karme og fordakninger er der tilgang til etagens øvrige dele.

Bygningens to tværfløje indskriver sig i etageplanernes overordnede symmetriske orden. Fløjene er i stueetagen og på beletagen bygget op omkring et centralt rum med tresidede karnapper, der flankeres af sideværelser. I den sydlige fløj og ved den nordlige fløj løber endvidere to bitrapper fra kælder til mansardetagen. Slottets mansardetage er organiseret omkring et centralt gangforløb i bygningens længderetning, hvorfra der er adgang til mindre rum og kamre, der i dag fungerer som kontorlokaler. Fra gangen er der også adgang til tagets kuppel via en smal vindeltrappe.

Dele af det oprindelige interiør i bygningen er velbevaret. I den midterste del af bygningen, der er ældst, ses der generelt snedkerarbejde, som fx. paneler på undervægge, døre, indfatninger og skodder. Endvidere er der i flere rum lofter med dekorationer i stuk eller træskærerarbejder, samt kaminer i sandsten bemalet med oliemaling/marmoreringer. I kælderens midterste rum, der tidligere husede slottets køkken, er et ældre terrazzogulv med bort bevaret.

Især beletagens riddersal er rigt dekoreret og fremstår velbevaret. I salen er der paneler på undervægge og ved vinduer. Overvægge er beklædte med oliemalet lærred, mens loftet er et ældre stukloft med stukdekorationer og Chr. VI monogram og krone. Der er endvidere to kaminer med sandstenskarme, som er marmorerede med oliemaling foran hvilke, der ligger hvide marmorfliser. Over kaminerne hænger to store malerier af Christian VI og Sophie Magdalene.

Miljømæssig værdi

Udsigt fra slottet mod vest.
Af .

Charlottenlund Slots miljømæssige værdi knytter sig til slottets solitære og centrale beliggenhed i anlægget, der er indrammet af Charlottenlund skov og beliggende nær Øresund. Iscenesættelsen af det solitære slot understreges af, at bygningen ligger højt i landskabet som et point de vue fra Jægersborg Allé i vest og hovedankomsten ad Slotsalleen i øst. Denne gennemgående akse skærer bygningens midterakse. Slottets egenskab som pejlemærke i landskabet forstærkes af, at den nære kontekst udgøres af grusbelagte stier, græsplæner og sporadisk lav beplantning.

Slottet er et omdrejningspunkt for det omgivende anlæg. De lange friholdte kig og sigtelinjer mod slottet samt inddragelsen af skovens skala er landskabsarkitektoniske virkemidler, der er med til at understrege bygningens status og karakter som lystslot. De sekundære bygninger, der ligger langs Jægersborg Allé, er tilpasset slottets arkitektur og udtryk. Bygningsrækken underordner sig slottet i skala, men der ses et tydeligt slægtskab i materialeholdning og udtryk, der gør at bygningsmassen i anlægget kan opfattes som dele af en homogen helhed.

Slots miljømæssige værdi ligger samtidig i, at haveanlægget, som det fremstår i dag, vidner om havens proceshistorie, da den rummer stiltræk fra de to landskabsarkitektoniske perioder, barokken og den engelske romantiske have. Slottets centrale beliggenhed i anlægget, havens alléer og akser og de omgivende veje, er barokke stiltræk, mens de snoede stisystemer, den pittoreske beplantning og landskabelige karakter samt inddragelse af den ’naturlige’ skovs skala i haven er stiltræk, der stammer fra den senere etablerede engelsk inspirerede landskabelige have.

Kulturhistorisk værdi

Slottets østfacade.
Af .

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede anlægs udformning og beliggenhed nord for København, der afspejler de tidligere anvendelser til jagt, til lystslot og samt sommerresidens for hoffet.

De kulturhistoriske værdier relaterer sig i det indre til slottets stort set bevarede grundplaner. Dette gælder særligt bygningens barokke kerne, der stammer fra 1730, herunder de ældre bygningsdele og detaljer i stueetagen og på beletagen i bygningens barokke kerne. Særligt det autentiske og velbevarede interiør i Riddersalen har kulturhistorisk værdi, da det beretter om bygningens alder, status og tidligere anvendelse. Dette gælder en-og tofløjede fyldningsdøre, indfatninger, pudsede vægge med brystningspaneler, lysningspaneler, kaminer i sandsten med påmalet marmorering, stuklofter, og i Riddersalens overvægge i oliemalet lærred.

Den kulturhistoriske værdi sig samtidig til, at rummenes funktionshistorie og hierarki kan aflæses i bygningens bevarede plan og arkitektur. Rum af højeste status i det indbyrdes rumhierarki ligger organiseret symmetrisk ud fra bygningens midterakse og manifesterer sig ved en øget detaljeringsgrad, udsmykning, rumstørrelse og på beletagen større lofthøjde. Disse var tidligere repræsentative rum, hvor herskabet tog imod besøgende. I stueetagen og beletagen udgjordes bygningens centrale kerne af Havesalen, audiensværelser med dertil hørende forværelser og Riddersalen.

Den kulturhistoriske værdi ligger også i, at der ses fysiske spor i bygningen, der knytter sig til dens tidligere beboere og den tætte tilknytningen til det danske kongehus. Herunder Charlotte Amalies spejlmonogram i fordakningen over slottets hoveddør og Christian VI og Sophie Magdalenes portrætter og monogrammer i Riddersalen.

Arkitektonisk værdi

Slottets vestfacade.
Af .
Hovedtrappe og –dør.
Af .

Charlottenlund Slot ligger elegant placeret som centrum i havens akser, hvilket fungerer som optakt til slottets arkitektur og samtidig understreger slottets ophøjede beliggenhed.

Den arkitektoniske værdi ligger tillige i bygningens symmetriske opbygning og stringente komposition med bygningens midte og sidefløje stærkt markeret i planen. De velproportionerede facader er symmetrisk spejlede over bygningens midterakser. Den regelbundne og taktfaste vinduesplacering i facaderne og differentierende vinduesstørrelser mellem etagerne afspejler bygningens etagers indbyrdes hierarki.

Facadens homogene udtryk opnås ved den repeterede rytme af pilastre med kapitæler, som facaderne er udsmykket med. På samme måde fremhæves bygningens midtrisalit, siderisalitter, sidefløje, samt karnapperne i gavlene. Således bindes bygningens etager sammen vertikalt, mens mansardtagets tyngde, gesimsbånd og sokkel binder bygningens elementer sammen horisontalt.

Kuplen, der blev tilføjet bygningen ved udvidelsen i 1880, markerer yderligere bygningens midte, men synes dog fremmed i sit udtryk og overdimensioneret i skala, hvilket i nogen grad svækker den overordnede balance mellem bygningselementerne og dermed den samlede oplevelse af slottets arkitektur.

I bygningens indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den velbevarede plan. I særdeleshed stueplanens og beletagens ni midterste fag, hvor slottets ældste, fineste og mest velbevarede barokke interiører findes. Slottets Riddersal, der er en højloftet og gennemlyst sal, og hvorfra der er kig til haven og ad Slotsalleen mod Øresund, har den højeste status i bygningens indbyrdes rumhierarki, hvilket kan aflæses i rummets placering i slottet, dets skala, detaljeringsgrad og materialekvaliteter.

Rumforløbet, der udgør ankomsten til slottets beletage og Riddersal, rummer endvidere arkitektonisk værdi. Ankomsten er iscenesat fra bygningens hovedindgang i facadens midterakse og sker via forhallen ad hovedtrappen til Riddersalen. Buen, der ses i den væg, der danner overgang mellem forhal og trapperum, vidner om at de to rum før har ligget i åben forbindelse med hinanden, hvilket tidligere har accenturet ankomsten til beletagen mere end det opleves i dag.

Videre læsning

Læs mere om Slotte og Landsteder i Gentofte Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotte

Eksterne links