Den Østjyske Millionby er anderledes end en traditionel storby. Det spredte bynetværk har ikke metropolens historisk forankrede centrum. Der er tale om et såkaldt polycentrisk bynetværk, og de østjyske byer og egnsdele, der tilsammen udgør Den Østjyske Millionby, er indbyrdes forskellige. Djursland har andre karaktertræk og kvaliteter end Trekantområdet, der igen adskiller sig fra Midtjylland osv. Østjyllands egnsforskelle hænger sammen med de naturlige landskabsskel skabt af istiden. Forskellene kan også spores i områdets forskellige dialekter og går helt tilbage til middelalderens sysler. Men der er også klare sammenfald. Østjylland er i landskabelig og historisk forstand forskelligt fra Vestjylland og Nordjylland. Det er en forskel, der i dag yderligere understreges af nutidens pendlermønstre og arbejdsdeling.
Østjyllands karakteristiske landskabstræk, med Den Jyske Højderyg i vest, morænebakkerne, ådalene og vandsystemet, binder landsdelen sammen – og Østjylland udgør med sine 1,4 mio. indbyggere og mere end trekvart mio. arbejdspladser i dag reelt et sammenhængende boligområde og arbejdsmarked. Det relativt store geografisk sammenhængende arbejdsmarked, de mange gode bosætningsmuligheder og Østjyllands relativt veludbyggede infrastruktur gør det let for lønmodtagere at finde arbejde og nemt for arbejdsgivere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Mange østjyder bor ikke i den kommune, de arbejder i, og det moderne hverdagsliv i Østjylland overskrider ofte de administrative skel, som det lokalpolitiske niveau er organiseret efter. Men Den Østjyske Millionby har i modsætning til hovedstadsområdet aldrig været genstand for en sammenhængende planlægning. Østjylland har ingen Fingerplan, og der findes intet landsplandirektiv, der forpligter de østjyske kommuner til at arbejde sammen om at koordinere den fortsatte bysammenvoksning.
Der har været tiltag til at diskutere byudviklingen på tværs af kommunerne i Østjylland. I kølvandet på Landsplanredegørelse 2006, der havde relanceret regionens udvikling som et planlægningsspørgsmål for første gang siden 1960’erne, blev der i 2007 indledt et såkaldt dialogprojekt med deltagelse af 18 kommuner samt fra Region Midtjylland og Region Sydjylland. Arbejdet var initieret og koordineret af Miljøministeriet. Efter tre års arbejde var resultatet en række rapporter og et sæt anbefalinger af meget generel karakter. Arbejdet fik ingen større konkrete planlægnings- eller udviklingsmæssige konsekvenser. I 2018 blev arbejdet med at undersøge og diskutere Den Østjyske Millionby som udviklingspotentiale og planlægningsproblem genoptaget i et samarbejde, der bl.a. inkluderede Business Region Aarhus og Trekantområdet, som tilsammen repræsenterer 19 kommuner.
Det regionale perspektiv fordrer en revision af de gamle købstæders roller som egnscentre for et fast opland og en gentænkning af den traditionelle relation mellem bebyggelse og landskab. Især det sidste forhold kræver omtanke, fordi bosætning og mobilitet ikke længere styres efter faste hierarkier af servicecentre. Ankerpunktet for moderne menneskers livsinteresser: arbejde, bolig, sundheds- og daginstitutioner, rekreative landskaber, sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder osv. ligger ikke nødvendigvis i centrum af de historiske købstæder. Den Østjyske Millionby udfordrer på flere punkter selve forestillingen om, hvad en by er.
