Dysse eller jættestue, Borup, Helgenæs

Original fredningstekst

C-højen tinglyst med følgende beskrivelse i 1988: ************************************** Rest af dyssekammer. Bestående af 9 større sten, der nærmest danner en firkant: i Ø er 3 sten, hvoraf de 2 er meterstore med 0,7 m højde, mens den tredie, 0,4 x 1,15 m, er omvæltet. Stenene ligger på række med N-S orientering. Tæt V for den sydligste af disse er en omvæltet 0,7 x 1 m, sten, muligvis dæksten, og S for den yderligere 2 omvæltede sten. I N er en kantstillet sten, 0,3 x 0,3 m stor og 0,4 m høj, og i V 2 omvæltede sten.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lav Skraaning mod Strandbredden findes nogle store Sten, der er Levning af en Dysse af ubestemmelig Form. Bevoksning: 1980: Græs og Nålekrat/-træer
1946: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af opr. stort Dyssekammer, m. 3 Sten i den ene Side, 2 for Enden i S og 1-2 Sten i V, ingen i N, en større Sten ligger lidt fra Kammeret i V, ingen Jordhøjning, i tæt Granskov.
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrivelse. Dyssetomt. Sommerhus 3 m. fra anlægget, et andet 6 m. fra. Afgravning og planering fra førstnævnte strækker sig indtil 0,75 m. fra stenene mod SØ. ************************************************* Genbesigtigelse 19.10.1987: Rest af dyssekammer (ingen høj). Består af 9 sten, der danner en slags firkant. I Ø er 3 sten, hvoraf de 2 er meterstore med 0,7 m.'s højde, mens den tredie, 0,4 x 1,15 m., er omvæltet. Stenene danner en række med N/S-orientering. Tæt V for den S-ligste af disse er en omvæltet, 0,7 x 1 m. stor sten (dæksten ?) og mellem de to, men lidt sydligere, ses ligeledes en omvæltet, overvokset, større sten. SV for den er yderligere en overvokset, større sten. De 2 sidstnævnte og den S-ligste Ø-sten danner nærmest en række. I N 1 kantstillet sten, 0,4 m. høj og 0,3 x 0,3 m. stor. I V ses en omvæltet, meterstor sten, til større del dækket af bevoksning (bjergfyr, gran) og N om den ses toppen af en sten, der danner "firkantens" NV-hjørne. Dysseruinen ligger i en have til et sommerhus og er for størstedelens vedkommende dækket af brombær og til dels bevokset med bjergfyr og ædelgran. MB Bevoksning: 1980: Græs og Nålekrat/-træer
1988: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af dyssekammer. Bestående af 9 større sten, der nærmest danner en firkant: i Ø er 3 sten, hvoraf de 2 er meterstore med 0,7 m højde, mens den tredie, 0,4 x 1,15 m, er omvæltet. Stenene ligger på række med N-S orientering. Tæt V for den sydligste af disse er en omvæltet 0,7 x 1 m sten, muligvis dæksten, og S for den yderligere 2 omvæltede sten. I N er en kantstillet sten, 0,3 x 0,3 m stor og 0,4 m høj, og i V 2 omvæltede sten.
1988: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt. Velplejet. Stor, desværre temmelig ødelagt, dysse. Beliggende i sommerhushave.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om