Dysse eller jættestue, Det graa Faar

Original fredningstekst

Tingl.: 28/11 1893. Hofjægermester Ch. Neergaard til Gyldenholm. Afmærkn.: MS 1894, ved løjtnant Lassen. Dyssekammer, "Det grå Får", bestående af 5 bæresten, 1 tærskel- sten og 1 dæksten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1893: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid("Nye Kobbel"). Fritliggende tom Stendysse uden kendelig Jordhøjning, blandt Omegnens beboere almindelig kendt under Navnet "det graa Faar". Retning Østsydøst-Vestnordvest, aaben i Øst. Dyssen dannes af en Overligger, 5 Bærestene (2 i hver Langside, 1 i Vestenden) samt en lav Indgangssten lidt indenfor Kammerets Østende. 3 af Bærestenene ere i Forhold til Størrelsen temmelig tynde og flade, en af disse (i Nordsiden ) er brudt, saa at omtrent Halvdelen mangler, og derved er den store Overligger gledet ned mod Nord. Den har mistet lidt i Længden ved moderne Afkløvning, den er 6' lang, 4 1/2' bred 2 1/2' tyk. Kammerets Længde 6'6", bredde mod Vest 3'6", mod Øst 2'7", Dybde mod Vest 3'8". Den østlige Endesten (Indgangsstenen) ligger 4'7" fra Kammerets Vestende og vender den flade Side ind derimod, den er kun c. 1' høj, Indgangens Højde har altsaa været c. 2'8". Bærestenene staa nu skraat, idet de have sat sig noget indad mod det tomme Kammer. Fredet under 28 November 1893. Se Planche 18. Anmærkning: De i Antvorskov Skove beliggende Mindesmærker [sb. 29-36] have for en Del, da der i Regelen kun findes daarligere Midler til Orientering end paa aaben Mark, maattet afsættes paa Kortet efter Skøn. Dog er bestandig tilstræbt saa stor Nøjagtighed som muligt. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1893: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, "Det graa Faar", bestaaende af 5 Bæresten, 1 Tærskelsten og 1 Dæksten. I Skov.[[Overliggeren er siden Fredningen Genopstillet]].
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor "Det grå får", dyssekammer. Kamret er aflangt i Ø-V'lig retning og består af 2 bæresten N, 2 S, 1 V og 1 tærskelsten mod Ø. Stor dæksten, der rager ca. 2 m op over terræn, ingen højrest. Kammermål ca. 1,3 x 0 6 m, og der ligger en del flintafslag på gulvet, dysseareal ca. 4 x 3 m. Der er flækket et mindre stykke af dækstenen, ligger mod S. Dæksten skråner. Findes i gammel åben bøgeskov, på skrånende terræn, ca. 30 m fra skovvej og ca. 1,9 km fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i åben, gammel løvskov, på skrånende terræn. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks