Dysse eller jættestue, Flovt

Original fredningstekst

Matrikel: Flovt, art.nr.7, bd.I, bl.37. Tingl.: 26/9 1929. E. Simonsen. Diplom Afmærkn.: MS 1930, H.C. Broholm. Dyssekammer af 3 svære bæresten, en lavere tærskelsten og en dæksten. 1 m jord omkring medindbefattet. En hyld i kammeret, et blommetræ udenfor. (Ejeren lovet at fjerne hylden). (Intet blommetræ 1964).

Undersøgelseshistorie

1847: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEndvidere ligger på landsbyen Flovt's marker 2 af fortidens stenmindesmærker [sb. 14 og sb. 15 eller 158], nu blottet for al jord, midt på marken i ringe afstand fra hinanden, ca. 40 skridt.... Det andet består af fire ca. 2 fod op af jorden ragende, kolossale granitsten, af hvilke de 2 sidesten og 1 endesten bærer en uhyre dæksten. Mellem den 4de og dækstenen er et rum på 2 fod. Det indre rum er 6 fod langt og 3 1/2 fod bredt. Hele længden udgøres af een enkelt sidesten på hver side. Dækstenen, som er flad ovenpå, har 25 fod omkreds. Dette mindesmærke er det værd at bevare.
1907: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt Dyssekammer, sat af 3 meget svære Bæresten og en lavere Indgangssten mod NØ. Kammeret er udgravet og jordfrit, 2,10 m l. ved Bund, Bredden 1,15 m, 1,10 m højt. Dækstenen er 2,50 m l., 1,50 m br., 0,95 m tyk. Bærestenene er ca. 1 m tykke.
1929: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 3 svære bæresten, en lavere tærskelsten og en dæksten. 1 m jord omkring medindbefattet. En hyld i kammeret, et blommetræ udenfor. Ejeren lovet at fjerne hylden.
1955: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks