Dysse eller jættestue, Grevinge Skov

Original fredningstekst

Ikke tinglyst, men meddelt til ejer: Dysserest. 0,5 x 5 m. På toppen 3 bæresten, hvoraf den midterste er væltet. Mos- og græsklædt i gammel bøgeskov.

Undersøgelseshistorie

1970: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssetomt, tre rejste sten udgørende rest af polygonalt kammer, muligvis identisk med sb. 52.
2008: Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfventer tekst og oplysninger om fredning
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Småtræer fjernes evt. Ligger i område med tæt bøgepur. Fredningstekst mangelfuld.
2014: Museal besigtigelse - Roskilde MuseumTre rejste sten udgørende rest af polygonalt kammer. En højrest på omkring 6 meter i diameter og ca. 30 cm høj er synlig omkring stenene. De tre sten står i dag tilnærmelsesvist på række, med orienteringen NV-SØ. Den midterste sten er væltet vestover. Før den væltede udgjorde midtersten, sammen med de andre sten, den østlige del af kammeret. Dette vidner vinklen af den nordligste og sydligste sten om. Disse to sten synes at stå korrekt. Stenene måler i højden 60 cm over terræn, den nordlige er 40 cm bred og 75 cm lang og den sydlige er 45 cm bred og 65 cm lang. Fortidsmindet ligger på en VNV-ØSØ orienteret bakkekam, som falder markant mod nord og kun lidt mod syd. Nedenfor den stejle skråning mod nord løber en å. I åløbet ses mange sten og iblandt ses enkelte af ekstra stor størrelse. Det er sandsynligt at de manglende sten fra dyssetomten skal findes hernede.
2014: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks