Dysse eller jættestue, Kong Dyves Sten

Original fredningstekst

Dyssekammer. Højde 1,2 m, længde N-S 3,5, bredde Ø-V 3,5 m. Kammeret har 4 synlige bæresten og en meget stor dæksten, 2 x 2 x 1,5 m, der er væltet ned mod SØ. I skov.

Undersøgelseshistorie

1873: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTemmelig lavt henimod loddens østre skæl og uden spor til omgivende knold har ligget en stendysse bestående i et gravkammer dannet af 4 sidestene med en stor dæksten. Kammeret synes anlagt i det oprindelige jordsmon. Skønt fredet fra Svanholm blev det imidlertid for omtr. 18 år siden [ca.1855], efter at dækstenen var afvæltet, udgravet og ødelagt. Dyssen kaldtes "Kong Dyves sten".
1873: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammeret findes stadig.
1990: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højde 1,2 m, længde N-S 3,5 m, bredde Ø-V 3,5 m. Kammeret har 4 synlige bæresten og en meget stor dæksten, 2 x 2 x 1,5 m, der er væltet ned mod SØ. I skov.
1990: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om