Faktaboks
- Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 302913
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020303-19
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Mørkhøjgaard
Reducering af beskyttelseszone
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Matr. nr. 14 x (Mørkhøjgaard). (selve kammeret). Matr. nr. 14 v (en del af de omgivende 10 m). Afmærkning: M.P. Kendelse af 10/12 - 51. 10 m omkring højen respekteres. Fritstående dyssekammer, dannet af 4 bæresten, der danner et aflangt kammer, 1,50 x 0,50 m. NMI: 112/38 Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds 442/54 Ejer og nævn meddelt og mind. beset af nævn
Undersøgelseshistorie
- 1938
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, dannet af 4 Bæresten, der danner et aflangt Kammer, 1,05 x 0,5 m. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54]].
- 1938
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1988
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSmukt eksempel på tidligt dyssekammer af rektangulær type. Beliggende på mindre, trekantet plæne, afgrænset mod N mod havekoloni og mellemliggende grusvej af velplejet bøgehæk og mod SØ og SV mod industrigrunde af stejle, afgravede skrænter, hvorpå diskrete hegn. I hjørnet af den meget velholdte plæne en bænk med front mod dyssen. Forbilledligt. Grusvej fører lige forbi. Et skilt om dyssens tilstedeværelse, opstillet ved grusvejens udmunding i Gladsaxe Møllevej, i hjørnet af HT's terminalområde, ville være ønskeligt. ** Seværdighedsforklaring ** Som typeeksempel meget seværdigt, især i betragtning af dyssers generelle sparsomhed i byområdet. Bevoksning: 1988: Græs
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
