Faktaboks
- Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 3030117
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020303-74
- Anlæg
- Befæstning, Nyere tid (dateret 1887 e.Kr. - 1920 e.Kr.)
Befæstning, Tinghøj Batteri
Udsmykning
Tårnbrønd
Detalje mod SV
Original fredningstekst
Fr.nr. 3030:117 Tinghøj Batteri Det beskyttede anlæg er et nærlig kvartcirkelformet fæstningsanlæg. Det fremstår med: delvis intakt tilkørselsvej uden bevaret glacis delvis intakt tør grav delvis intakte batterilinjer delvis intakt kasematbygning, og delvis intakte batterier med en synlig brisk samt et intakt forhåndsammunitionsmagasin. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende. Tilkørselsvejen er bevaret på matr.nr. 8fm Buddinge By, Gladsakse, op til skellet til matr.nr. 7aa Buddinge By, Gladsakse. Glaciset, der dækkede batteriet mod syd, vest og nord, er fjernet eller ikke erkendbart i terrænet. Graven er delvis opfyldt og bebygget med produktionsbygninger og 4 vandtårne - ved de sidste kan graven erkendes. De her nævnte bygværker er ikke omfattet af fredningen. Den nordligste del af graven er fjernet ved anlæggelsen af Vandtårnsvej. Forsiden af søndre batterilinjes jordvold er fjernet på den vestlige del og dele af arealet ligger under ovennævnte produktionsbygninger. Den nordøstlige del af nordre batterilinjes jordvold er fjernet ved anlæggelsen af Isbanevej. Søndre batterilinjes jordvold er gennembrudt af en kørevej, der forbinder produktionsarealerne med batteriets forbindelsesvej umiddelbart sydvest for kasematbygningen. Kasematbygningen er et betonbygningsværk i en etage uden bevarede tårnkonstruktioner. Bygningens panserport, -døre og -skodder er delvist bevaret. Endvidere er jernlemmene foran skydeskårene bevaret. Nordre og søndre batteri ligger i bagsiden af batterilinjernes jordvolde og er delvis intakte. I nordre batteri er en måske to briske bevaret kikkertstationen og tre måske to briske med tilhørende traverser er fjernet ved anlæggelsen af Isbanevej. I søndre batteri er forhåndsmagasinet i den sydlige del bevaret, mens de øvrige batterikonturer ikke er synlige, sandsynligvis er alle de seks briske med tilhørende traverser bevaret, men dækket med jord.
Undersøgelseshistorie
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterBefæstning
- 2012
- Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiTinghøj Batteri er et ca. 300 m langt, halvmåneformet, åbent batterianlæg med to batterilinier med en mellemliggende kasematbygning med belægningsstuer og ammunitionsmagasiner. Endvidere en foranliggende tør grav og et glacis. Den søndre batterilinie er anlagt med seks kanonbriske og et forhåndsammunitionsmagasin, den nordre linie med fire briske og en kikkertstation. Batteriets nordligste del er i dag fjernet i forbindelse med anlæggelse af Vandtårnsvej og Isbanevej - og en intern fabriksvej er ført gennem søndre voldlinie frem til batterigården/strubegraven. Andre dele af batterilinien er tildækket. Yderligere er en del af grav og voldlinie i sydvest sløjfet og bebygget med fabriksanlæg, og der er opført vandtårne i dele af den tørre grav i nord. Det beskyttede anlæg omfatter den bevarede del af den nordlige batterilinie med glacis, grav, jordvold og én delvis bevaret betonstøbt briske. Endvidere den betonstøbte kasemat med tårnbrønde, panserporte, jordlegeme og strubegrav med glacis. Hertil bevarede dele af søndre batterilinie i form af jordvold og betonstøbt forhåndsmagasin samt eventuelle bevarede, jorddækkede betonbriske til kanoner. Endelig den oprindelige tilkørselsvej fra syd. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende.
Batteri
Batteri er en artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udgør en afdeling under kommando af en oberstløjtnant. Læs videre her.
Befæstning
Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
