Dysse eller jættestue, Maglehøj Mark

Original fredningstekst

Dyssekammer af 4 bæresten, hvoraf den ene er væltet.

Undersøgelseshistorie

1893: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMaglehøj Mark (el. Gundemose Mark). Ødelagt fritstaaende Gravkammer, hvis Retning ikke længer kan bestemmes. Paa Stedet ligger omvæltede 4 store Stene, antagelig den sprængte (?) Overligger, to Sidestene (den ene af disse 4 1/2' lang, 2 1/2' høj) og en Endesten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten , hvoraf den ene er væltet.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Højrest måler ca. 0,2 x 5 x 5 m. Kammeret består af 3 bæresten til aflangt kammer ?, mål ca. 1,2 x 0,8 m., har sikkert været længere, retning Ø-V, åbning mod Ø nu. Umiddelbart Ø for kammeret ligger 2 større sten (del nordlige flækket) fra dette kammer/marksten. Kalksten i kammeret, ingen dæksten. Stenen rager ca. 1,2, m. op over højen. Der vokser hyld i og ved kammeret. Den ligger ret højt i terræn ved skråning ned mod Tude Å, ca. 500 m. til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer højt i terræn, nær langdysser. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks