Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352217
Sted- og lokalitetsnummer
040312-18
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 23 x 8 m med randsten: Ø 0, N 6, V 5, S 11. Over dens vestlige del er bygget en høj 2,5 x 20 m.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMaglehøj Mark (el. Gundemose Mark). Et beplantet og kratbevoxet Mindesmærke, vanskeligt at undersøge for Bevoxningen og forstyrret ved forskellige Gravninger. Synes at maatte forklares som en Langdysse, over hvis vestlige Del er anlagt en c. 8' høj, c. 50 - 60' bred Jordhøj, som breder sig ud over Langdyssens Sider. I Jordhøjens Sydside ses i Jordskorpen i Flugt med Langdyssens Sidestene en langt større (5' bred) Sten, mulig Enden af et Gravkammer (Jættestue ?). - Langdyssens Retning Østnordøst - Vestsydvest, dens Længde c. 80', dens Bredde, maalt mod Vest, 20'. Af Randstene findes: mod Øst 1 staaende, 1 væltet, mod Nord 4 staaende, 3 væltede. - Umiddelbart sydvest for Mindesmærket ligger flere store Stene henvæltede uden Orden. - Se Planche 12. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 23 x 8 m., med Randsten: Ø. 0, N. 6, V. 5, S. 11. Over dens vestlige Del er bygget en Høj, 2 1/2 x 20 m. Træbevokset.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse Ø-V, 3,0 x 23,0 x 12,0 m. + "høj", ca. 1,5 x 23 x 8 m. I den Ø-lige ende findes en del store sten fra et forstyrret kammer/randsten/marksten. Mod VNV findes en uregelmæssig højning, mål ca. 1,5 x 12 x 12 m., over dyssen. En senere gravhøj eller er dyssehøjen stærkt forgravet og tilgroet? Intet spor af kammer. Mod V en vandfyldt mergelgrav, hvor der mod Ø og NØ anes store sten - fra en sløjfet dysse? - da 3522-17. V-enden ser intakt ud. Dysse og høj er bevokset med egetræer. Krat i mindre, udyrket stykke udenom høj, hvor der ligger randsten(?). Mergelgrav. Der ligger lidt kvas på højen. Beliggenhed som 3522-16. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse med senere høj(?) ved ådal. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links