Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34253
Sted- og lokalitetsnummer
030310-23
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forstyrret dyssekammer. Ingen høj. Kamret ses at have ligget NV-SØ, størrelse ca. 1,5 x 0,8 m. Bevaret er NV-endesten, 2 sten i NØ-langside, 1 sten i SV-langside og 1 i to dele spaltet dæksten, der er styrtet ned i kamret. Langsidernes sten er halvt væltede og delvis bragt ud af leje. I skov. Kan antagelig restaureres.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dysse, der antagelig har haft Retning SØ-NV med Indgang i SØ. 6 større Stene ligge paa Stedet, alle mere eller mindre forskudte. Jordhøjningen sløjfet. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dyssekammer. Ingen Høj. Kamret ses at have ligget NV.-SØ., Størrelse ca. 1,5 x 0,8 m. Bevaret er NV. Endesten, 2 Sten i NØ. Langside, 1 Sten i SV. Langside og 1 i to Dele spaltet Dæksten, der er styrtet ned i Kamret. Langsidernes Sten er halvt væltede og delvis bragt ud af Leje. I Skov. Kan antagelig restaureres.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammerrest, 1,2 x 3 x 3 m. Der anes ingen høj, men ligger i Ø-siden af bakke, nær skråning ned mod NØ. Kamret har antagelig været aflangt i NV-SØ'lig retning, hvor ene bæresten mod NV er in situ, de øvrige bæresten væltet nedad mod NØ. 1 bæresten mod SV, 2 NØ og 1 flækket dæksten herimellem, kistemål oprindelig 1,5 x 0,8 m. Der ligger flere granitsten, fleste hovedstore, enkelte større, og meget flint (afslag og blokke) på skråningen NØ for kamret. Der er plantet flere graner, 2-5 m fra dyssen. Derimellem selvsået løvbuskads og blomster. Graner 10-15 år ? Der er fjernet et stød 0,5 m fra Ø-lige bæresten (hyldebusk i kanten), mål knapt 1 x 1 m med dybde til ca. 0,4 m. Burde måske dækkes af fagfolk med kendskab til flint. Kunne ved pleje blive et pænere fortidsminde. En ret tilgroet skovvej fører til/forbi dyssen, ca. 150 m til skovvej og 500 m til offentlig vej. Nær dyssen vokser en del nøjsomme planter f.eks. pericum m.m. Adresse : se 3425-1. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer, i bakkeskråning ?, højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links