Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34256
Sted- og lokalitetsnummer
030310-18
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, orienteret NV-SØ, 1,5 x 16 x 12 m. Rester af et kammer med 1 sten i syd, 1 i vest in situ. I ager.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, stærkt forstyrret. Retning VNV-ØSØ. Den vestlige Ende bortskaaren af en Mærgelgrav. Resten 13 M. lang, 7 M. bred. Jordforhøjningen beskadiget, bevoxet med Træer og Krat. Af Rand stene forefindes: mod S 2 staaende, 5 faldne, mod Ø 3 faldne (een mindst 2.10 lang), mod N 1 skreden, 2 faldne. C. 6 M. fra Østenden en Nedgravning med store flakte Stene liggende i Uorden, antagelig Stedet, hvor et udgravet og ødelagt Kammer har ligget. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt forstyrret Ruin af Langdysse. Rester af et Kammer orienteret N-S, dog kun sydlige Endesten synes at staa paa oprindelig Plads.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForstyrret dysse (TRYKT IKKE FREDNINGSVÆRDIG) Mål 2,5 x 16 x 12 m. Langdysse, N-S'lig retning, hvor der ligger mange store sten i dyssens sider og på top, antagelig randsten og ældre marksten, mål ca. 1,5 x 16 x 12 m, mod N skåret af ældre mergelgrav, diffus højside. Omtrent 1/3 fra S-enden er rester af et kammer, muligvis 1 sten mod S og 1 V in situ, øvrige fra sprængt dæksten ? (kilespor), form uvis, måske aflangt i Ø-V'lig retning ?? Stenene rager ca. 1 m op. Omtrent 0.5 m fra kammer mod N er en ældre, ret stor træhytte på sokler, til jagt ? og der ligger en del affald på højen, tagplader, baljer, flasker m.m. Dyssen er ikke særlig pæn - kan dog ved pleje / udgravning blive ** - ligger højt på en bakke, i et bakket landskab. Jeg rettede ikke henvendelse til ejer, da der er en endnu ikke afsluttet politisag angående træhytten. Omtrent 320 m til offentlig grusvej. Træhytten ses ikke på denne årstid p.g.a. træbevoksning. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysserest, højt i terræn, har landskabelig værdi. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse, orienteret NV-SØ, 1,5 x 16 x 12 m. Rester af et kammer med 1 sten i syd, 1 i vest in situ. I ager.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links